Gratis influenzavaccine til udsatte grupper

Er du i risiko for at få et alvorligt forløb med influenza, kan du få en gratis vaccine hos din læge eller på apoteket.

Influenza er en virusinfektion, der kan ramme alle. Men for nogle kan sygdommen være særligt alvorlig.  

Derfor tilbydes gratis vaccination mod influenza til dig, der er:

  • fyldt 65 år
  • gravid i 2. eller 3. trimester
  • lever med en kronisk sygdom
  • … eller på anden vis er i særlig risiko.

I år anbefaler Sundhedsstyrelsen desuden, at sundheds- og plejepersonale og børn i alderen 2-6 år bliver vaccineret mod influenza.

Du kan bestille tid til vaccination hos lægen, henvende dig på apoteket, eller der hvor du plejer at blive vaccineret. Er du ansat i sundheds- eller plejesektoren, kan du forhøre dig på din arbejdsplads.