Mandag den 21. september kl. 16.00 afholdes årets anden grundlovsceremoni i Randers Kommune på Det gamle Rådhus, Rådhustorvet 1, 8900 Randers.
Skal du deltage i grundlovsceremonien i Randers den 21. september, skal du tilmelde dig senest tirsdag den 1. september 2020.
Ved ceremonien skal du udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne. Du skal desuden skrive under på, at du vil overholde Danmarks Riges Grundlov samt respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.
Husk legitimation og blanket
Til ceremonien skal du medbringe gyldig legitimation med foto og den "Blanket til afgivelse af erklæring", som Udlændinge- og Integrationsministeriet har sendt til dig.