Indstil dine kandidater til Årets ildsjæl og Initiativprisen 2018

Landdistriktsudvalget i Randers Kommune har siden 2016 uddelt priserne Årets ildsjæl og Årets initiativ. Succesen gentages i 2018 for at give anerkendelse til ildsjæle og gode initiativer, som har understøttet en positiv udvikling i oplandsranders. Allerede nu er det muligt for foreninger og enkeltpersoner at indstille sig selv eller andre til en af de to priser. De nominerede skal have hjemme i Randers Kommune udenfor Randers By. Fristen for indsendelse af nomineringer er mandag den 19. marts 2018.