Indstil dine kandidater til Årets ildsjæl og Initiativprisen 2019

Nu er det muligt for foreninger og enkeltpersoner kan indstille sig selv eller andre til en af de to priser. De nominerede skal have hjemme i Randers Kommune udenfor Randers By. Fristen for indsendelse af nomineringer er fredag d. 15. marts 2019.

Landdistriktsudvalget i Randers Kommune uddelte for første gang i 2016 priserne Årets ildsjæl og Årets initiativ. I 2019 vil Landdistriktsudvalget gentage succesen og give anerkendelse til ildsjæle og gode initiativer, som har understøttet en positiv udvikling i oplandsranders. Vinderne af priserne modtager henholdsvis 10.000 kr. og 25.000 kr. Pengene er skattefri, såfremt de udskrives til en forening. Alle er velkomne til at nominere.

Du kan læse mere om priserne og indstille dine kandidater her

Vinderen af priserne "Årets ildsjæl" og "Årets initiativ" vil blive offentliggjort til årets landdistriktskonference, som vil finde sted d. 27 april i Øster Tørslev.