Kanonbåd, Jernalderteater, Køkkenoplevelser, Skinnecykler og Opholdsfaciliteter ved Nørreåen

5 nye LAG projekter fra årets sidste runde, 1½ i Favrskov Kommune og 3½ i Randers Kommune, er på vej.

Skinnecykel fra Strømmen Station ud i Naturpark Randers Fjord  (i Randers Kommune)

Djursland for Fuld Damp får tilskud til at starte med Skinnecykler fra arealet ved Kristrup Station og køre ud i Naturparken. Projektets samlede sum er 1.964.961 kr. LAG har indstillet tilskud på 110.000 kr. fra EU LAG puljen og 500.000 kr. fra den kommunale LAG pulje i Randers Kommune. Ansøger har adresse i Allingåbro, men projektet gennemføres i Randers Kommune.

Skinnecyklerne vil være en ny spændende aktivitet i Randers og den vil bringe turister ud i Landdistriktet og Naturpark  Randers Fjord, bidrage med motion og give mulighed for at formidle det unikke kulturmiljø.

Spådommen om Høje Stene (i Favrskov Kommune)

Favrskov Kommune får tilskud til en teater-event nær Gudenåen, hvor der er fundet en stor stensætning. Den del af projektet, der er søgt ved LAG, har en samlet sum på 1.212.216 kr. LAG har indstillet tilskud på 80.000 kr. fra EU LAG puljen, og 175.000 kr. fra den kommunale LAG pulje i Favrskov Kommune.

Samlet sum 1.212.216 kr. projektet er indstillet til 80.000 kr. fra EU LAG puljen og 175.000 kr. fra den kommunale LAG-pulje i Favrskov Kommune.

I 2017 udgravede Moesgaard Museum ”Høje Stene” ved Gudenåen inde i skoven, nær Borre og Vejerslev. Høje Stene er Danmarks næststørste Stensætning, kun overgået af den i Jelling. Med udgangspunkt i det spændende fund opføres en række teaterforestillinger, hvor man ligesom bliver ført rundt i landskabet og får en fornemmelse af betydningen af fundet og den samtid det er opført i. 

Øster Velling Forsamlingshus – go mad sammen med alle aldre (i Randers Kommune)

Øster Velling Forsamlingshus får tilskud til at sikre mere plads i køkkenet, så mange kan lave mad sammen. Projektet har en samlet sum på 582.673 kr., og er indstillet til 110.000 kr. fra EU LAG puljen og 40.000 kr. fra den kommunale LAG-pulje i Randers Kommune.

Egentlig fejler køkkenet i Øster Velling Forsamlingshus ikke rigtigt noget. Der er bare den udfordring, at der er rigtig mange der gerne vil være derude på samme tid, og lave mad sammen. Der er primært tale om at få mere plads og mere køkkenbordsplads, så man kan være mange om at bage småkager, se hvordan man selv kan fremstille pølser m.v. Det er nødvendigt at nedbryde en væg og flytte en kælderskakt m.v., for at få mere plads.

Kanonbåden (i Randers Kommune)

Randers Kommune får tilskud til at etablere en mobil formidlingsplatform ”Kanonbåden” i Udbyhøj, som led i synliggørelse af Naturpark Randers Fjord.

Den samlede sum er 2.040.000 kr., og der er indstillet 110.000 kr. fra EU LAG puljen og 300.000 kr. fra den kommunale LAG-pulje i Randers Kommune.

 På begge sider af Randers Fjord ved Udbyhøj er der rester af de gamle skanser fra Englandskrigene. Der er derfor et sjovt udgangspunkt for et navn til formidling. I princippet bliver det en flydende formidlingsplatform, med et kanonlignende rør på taget. Platformen kan flyttes rundt i Naturparken. Kanonbåden indeholder et rum der kan anvendes til formidling, og benyttes som møderum.

Opholdsfaciliteter ved Nørreåen (i både Randers og Favrskov Kommune)

Vester Velling Idrætsforening har, i samarbejde med Øster Velling, Terp og Ålum, fået igangsat en proces med fornyelse af opholdsfaciliteterne ved Nørreåen. Projektet ligger i både Randers- og Favrskov Kommune, da Nørreåen danner kommune skel.

Den samlede sum er 1.511.905 kr., og der er indstillet 50.000 kr. fra EU LAG puljen, 350.000 kr. fra den kommunale LAG pulje i Randers Kommune og 200.000 kr. fra den kommunale LAG pulje i Favrskov Kommune.

På Favrskovsiden (mod syd), genetableres en god ophalerplads, som også kan bruges af den kommunale grødeskærerbåd. Derudover ca. 100 m træplankebro mod vest, fiskeplatforme, shelterplads og bedre adgangsforhold. Mod vest etableres en gummistøvlesti langs åen, som kan medvirke til at muliggøre etablering af en række stisløjfer.

På Randers siden (mod nord), etableres P-plads ved Randers Spildevands anlæg, Handikaptoilet, Kajakhotel, plankespang på ca. 80 m., trædæk og solbænk.

Pladsen bliver del af infrastrukturen på Nørreåen, så der sikres bedre muligheder for sejlads i kano/kajak. P-plads og toiletfaciliteter kan også bruges som udgangspunkt for skovture, Swim-run, long-board-dage m.v.

 

Ansøgningsfrister 2019: 18. januar, 12. april og 2. september. Tag endelig kontakt til koordinator, og få sparring på projektet: Mette Risager: mobil: 60795313; mr@lagranders-favrskov.dk

Sæt kryds i kalenderen,der afholdes Generalforsamling i Sall d. 8. april, med besøg hos Sall Whisky Distillery.