Kom til Tennissportens Dag

Fire klubber i Randers Kommune inviterer i samarbejde med Bevæg Dig For Livet til Tennissportens Dag på lørdag 8. maj 2021.

Til Tennissportens Dag får alle mulighed for at prøve at spille tennis. Det er uanset alder, og uanset om du har prøvet at spille tennis før.

Klubbernes dygtige trænere står klar til at hjælpe deltagerne godt i gang på banerne. Og du kan få nærmere information om klubbernes mange tilbud.  

Tilmeld dig og prøv tennis

Du kan se mere om Tennissportens Dag på www.bevægdigforlivet.dk/tennis,  hvor du også finder et overblik over de danske tennisklubber, der afholder Tennissportens Dag. I Randers Kommune kan du deltage i de fire nedenstående klubber. På grund af de aktuelle covid-restriktioner er det nødvendigt at tilmelde sig før deltagelse.

Bevæg Dig For Livet er et samarbejde med 20 danske kommuner - herunder Randers, Danmarks Idrætsforbund og DGI.   

Læs mere om Bevæg Dig For Livet i Randers