Kortlægning af landsbyklyngen Kronjylland

Landsbyklyngen Kronjylland er med i et større projekt om landsbyklynger i Danmark. I den forbindelse er der nu lavet en rapport om hvordan det står til i området, som kalder sig solsiden af Randers Fjord.

Over 1000 borgere som bor i Landsbyklyngen Kronjylland har besvaret et spørgeskema om, hvorfor de bor hvor de gør, hvilke styrker området har, og hvilke udfordringer der kan være.

Det er der kommet en interessant rapport ud af. Hovedpunkterne i rapporten blev præsenteret på et borgermøde i klyngen tirsdag d. 3. oktober, hvor op mod 40 borgere deltog.

Det var en spændende aften hvor der blev arbejdet med de indsatser der kommer til at være omdrejningspunktet i klyngens fælles udviklingsplan.

Du kan se slides fra borgermødet her

Du finder hele rapporten som er udarbejdet af DGI her