Landdistriktspolitik er i høring

Randers Byråd har besluttet at sende et forslag til en ny landdistriktspolitik i høring. Politikken er i høring frem til fredag den 22. februar 2019.

Hvad skal Randers Kommune arbejde med i de kommende år for at gøre det endnu mere attraktivt at bo, leve og arbejde i landdistrikterne?

Det kan du nu komme med dine input til. Randers Byråd har nemlig besluttet at sende et forslag til en ny landdistriktspolitik i høring. Politikken er i høring frem til fredag den 22. februar 2019.

Forslaget til den ny politik udspringer af byrådets vision ”Vi tør gå nye veje” og de seks politiske målsætninger, som knytter sig til visionen. Og indholdet er i høj grad blevet skabt på baggrund af input fra workshops i landsbyerne Øster Tørslev, Hørning og Spentrup. Overordnet set er politikken opdelt i temaerne: Rammer for fællesskaber på landet, Rammer for bosætning på landet og Samskabelse.

Ny vision og politikker

Randers Kommune er i øjeblikket ved at revidere samtlige politikker, der beskriver de politiske fagudvalgs fokusområder. Politikkerne tager alle udgangspunkt i byrådets vision. Nogle af disse nye politikker er allerede vedtaget, mens andre er på vej.

Overblik over byrådets vision og politikker