Landsbypuljen er åben for ansøgninger indtil den 23. april 2019!

Står du med et projekt som kan skabe udvikling i kommunens landdistrikter og landsbyer, men mangler midlerne til at komme i gang? Så er der nu åbent for ansøgninger til både Landsbypuljen samt borgerbudgettering indtil d. 23. april kl.12.00. Formålet er at støtte initiativer, der skaber udvikling i Randers Kommunes landsbyer og landdistrikter.

Landdistriktsudvalget i Randers Kommune indkalder ansøgninger til næste runde i Landsbypuljen, hvor det igen vil være muligt også at søge om midler til borgerbudgettering.

 

Landsbypuljen

Ønsker man at søge støtte gennem landsbypuljen, skal det gøres i forbindelse med de to årlige ansøgningsrunder, hvoraf dette er den anden.

Der kan søges mellem 5.000 og 150.000 kr., til hel eller delvis finansiering af projekter, til initiativer der skaber udvikling i Randers Kommunes landsbyer og landdistrikter.

Landsbypuljen ansøges via et ansøgningsskema. Sammen med ansøgningsskemaet, findes også de gældende retningslinjer for ansøgning og tilskud.

 

Borgerbudgettering

Borgerbudgettering adskiller sig fra Landsbypuljen ved at have mere fokus på den demokratiske proces, som skal gå for ud for tildeling af pengene. Det handler om at få flere boger til at tage del i udviklingen af deres lokalområde.  

Der er ikke midler øremærket til borgerbudgettering, så man søger altså på lige fod med alle andre projekter. Landsbysammenslutninger kan søge 100.000 kr., mens enkelte landsbyer kan søge 50.000 kr.

Der er et særligt ansøgningsskema til formålet, og man søger på vegne af en landsby eller et lokalområde. Skemaet kan f.eks. udfyldes af en person, der gerne vil være tovholder på processen, en forening, et lokalråd eller lignende. Bydele eller områder i Randers by kan altså ikke deltage.

Kontakt Steffen Thier for at høre nærmere på: 2057 3090 eller steffen.thier@randers.dk