Ledige job hitter på randers.dk

Når borgerne har klikket rundt på Randers Kommunes hjemmeside i 2022, er det især sider om job, corona, folketingsvalg og trafikomlægninger, der har interesseret de digitale besøgende i løbet af året.

Borgerne i Randers Kommune har også i 2022 søgt viden om valg og covid-19, og det afspejler sig i aktiviteten på www.randers.dk

”I de forløbne to år har vi haft stort fokus på at holde hjemmesiden opdateret med information om corona, og vores statistik på hjemmesiden viser da også, at borgerne i første halvdel af 2022 har holdt sig opdateret om situationen. Derudover har de besøgende på hjemmesiden i år især orienteret sig i retning af ledige job”, fortæller Karen Balling Radmer, kommunikationschef i Randers Kommune.

Vi søger på job og pas og genbrugspladser

Ud over at bruge hjemmesiden til at søge job, bestilles der også via randers.dk pas til ferien og kigges efter åbningstider på genbrugspladserne.
Herunder kan du se listen over de mest besøgte hjemmesider og de mest læste nyheder på www.randers.dk i 2022.

De 10 mest viste sider på randers.dk i 2022 er:

1. Randers Kommunes forside
2. Ledige job | Ledige stillinger
3. Test for corona
4. Smittetal i Randers Kommune
5. Job i Randers Kommune
6. Borger
7. Bestil nyt pas
8. Genbrugspladser og åbningstider
9. Borgerservice
10. Kontakt Randers Kommune

De 5 mest læste nyheder på randers.dk i 2022 er

1. Større vejarbejde ved Havnegade går i gang til august
2. Nu kommer HVIDSTENGRUPPEN II
3. Hjælp med at indrette hjem til ukrainere der skal have bolig i Randers
4. Valgstederne er lukket: Følg med i optællingen af stemmer
5. Seneste status før stormen Malik