Minister på besøg hos velfærdstalent i Randers

Social- og sundhedshjælper Katrine Karlsen havde besøg af Social- og ældreminister Astrid Krag på sin arbejdsplads på plejecenter Lindevænget i Randers fredag 25. juni. Katrine Karlsen, som er en af Danmarks 100 nykårede velfærdstalenter, havde inviteret ministeren til dialog og en rundvisning på plejecentret.

Det er PenSam, der hvert år kårer 100 unge velfærdstalenter i samarbejde med FOA ungdom. Hele seks af årets 100 velfærdstalenter arbejder i Randers Kommune. Ud over Katrine Karlsen er det Sofie Sørensen fra Lindevænget og Loni Vangkilde Jensen, Henriette Kragh, Saeideh Moammadi og Pernille Pedersen fra Kildevang.

Se billederne fra ministerens besøg her: