Myndighedsafdelingen genåbner delvist for fysiske møder

Det er også fortsat en mulighed med telefonisk eller videomøde. Fysisk fremmøde er kun muligt, hvis du har bestilt tid. Der aftales tid og form ved at du kontakter din rådgiver.

Grundet lokaler og sikring af afstandskriterier er det ikke muligt for alle medarbejdere at være fysisk tilstede samtidig. Rådgiverne møder ind på forskellige tidspunkter, hvorfor du skal aftale nærmere med din rådgiver telefonisk. Hvis du skal mødes med din rådgiver på Laksetorvet, vil du blive hentet udenfor hovedindgangen.

Du vil fortsat have mulighed for at have en bisidder med fysisk – dog kun én af hensyn til sikring af afstandskriterier. Ved ønske om flere er de velkomne til at deltage via video. Det aftales ved tidsbestilling.

Der er sikret afstand i både venteområdet og lokalet, og der er hånddesinfektion til rådighed.