Nordens største fodboldlinje fik besøg af Randers FC

En tidlig morgen trænede skoleelever på fodboldlinjen i Randers Kommune med spillere fra Randers FC.

For 10 år blev Fodboldlinjen i Randers oprettet. Den startede med 20 elever fra én skole. I dag går 500 elever på tværs af 14 skoler i kommunen på linjen, som dermed er Nordens største fodboldlinje. 

En tidlig morgen i slutningen af oktober fik Fodboldlinjen besøg af både spillere fra Randers FC og skolechef Jesper Kousholt.

"Det er jo fantastisk at opleve, at sådan en tidlig morgen der møder der masser af elever op for at lege, træne og have det sjovt," sagde Jesper Kousholt, som også selv deltog i træningen. 

Fra Randers FC's professionelle spillertrup deltog Emil Riis, Mathias Nielsen, Tobias Klysner og Oliver Bundgaard, som trænede med de 90 elever fra hhv. Munkholmskolen og Hornbæk Skole til denne morgens træning, som foregik den 25. oktober 2019. I løbet af ugen kommer de 500 elever gennem morgentræning og møder trofast op til fællesskab, bevægelse og fodbold.