Nu kan du brevstemme til kommunal- og regionsvalget
Alle vælgere har mulighed for at brevstemme i enhver kommune før valget. Fristen for at afgive sin brevstemme er den 12. november 2021.
Der er valg til kommunalbestyrelsen og regionsrådet den 16. november 2021, og det er nu muligt at brevstemme.
Alle vælgere kan brevstemme i enhver kommune før valget til og med den 12. november 2021. I Randers Kommune er det muligt at brevstemme i Borgerservice fra den 5. oktober og på Randers Bibliotek fra den 26. oktober. Husk at medbringe legitimation, fx dit gule sundhedskort, kørekort eller pas.