Ny skolechef frem til december 2022

Nuværende skoleleder på Assentoft Skole, Carsten Fredslund Andersen, bliver skolechef i Randers Kommune frem til 30. november 2022.

Nuværende skoleleder på Assentoft Skole, Carsten Fredslund Andersen, bliver skolechef i Randers Kommune frem til 30. november 2022.

Det skyldes, at Randers Kommune og Jesper Kousholt efter gensidig aftale er blevet enige om, at Jesper Kousholt fratræder sin stilling som skolechef.

For at sikre en god og stabil overgang til en ny skolechef, bliver Carsten Fredslund Andersen nu ansat som skolechef frem til den 30. november 2022. Han kommer fra stillingen som skoleleder på Assentoft Skolen.

”Stor tak til Jesper Kousholt for en flot indsats og ønsket om alt godt fremover. I løbet af efteråret 2022 slår vi stillingen som skolechef op til genbesættelse. Jeg er rigtig glad for, at Carsten er trådt til og løser opgaven for os i en periode,” siger Michael Maaløe, direktør for Børn og Skole i Randers Kommune.

I den nærmeste fremtid bliver stillingen som skoleleder på Assentoft Skolen slået op.