Nyindkøbte minibusser går på tur i Dagtilbud Midt

”Det er et ønske fra bestyrelse, ledelse og medudvalg, som vi i fællesskab har fundet penge til at indfri. Det er ikke en løsning, der er affødt af corona – men vi har fundet ud af under corona, at børnene fungerer rigtig godt i de små grupper, hvor to voksne og syv børn er på tur ad gangen,” fortæller leder af Dagtilbud Midt Bente Devantie Jensen.

Der er to busser til deling. De går på skift en uge ad gangen i Dagtilbud Midt efter kalender; med autostole der passer til vuggestue- og børnehavebørn, og minibusserne har udstyr ombord til at børne kan være ude. De nye minibusser kan køres med almindeligt kørekort.

Billedet er fra sidste tirsdag den 20. april 2021, hvor medarbejdere fra de otte institutioner i Dagtilbud Midt blev introduceret til busserne, inden de blev taget i brug.