På cykeltur til Hamlets Grav

En temacykelrute over Romalt, Assentoft, Uggelhuse og Hørning til Hamlets Grav ved Ammelhede. Turens længde er godt 35 kilometer.

Der er en række lokaliteter i Danmark, hvor man kan fremvise ”Hamlets Grav”, men ingen andre steder som ved Ammelhede bakkes det op af et lokalt stednavn.

Krønikeskriveren Saxo Grammaticus fortæller omkring år 1200 historien om den jyske høvdingesøn Amled. Hans far blev dræbt af farbroderen, som derefter giftede sig med Amleds mor. Amled hævnede drabet på faderen, men først efter at have spillet dum og gal, så farbroderen ikke skulle fatte mistanke til ham.

Historien kender vi først og fremmest fra Shakespeares skuespil ”Hamlet”, der blev udgivet i 1603. Shakespeare har dog flyttet handlingen fra Jylland til Kronborg ved Helsingør. Amled skal have levet omkring år 500, og da han selv døde, skal han være blevet begravet på Ammelhede.

Romalt Bakker

Romalt Bakker er et kuperet område med skovbevoksning, bl.a. en rigtig ”troldeskov” og gamle grusgrave. I Romalt Bakker er et aktivitetsområde med masser af aktiviteter til fri afbenyttelse - blandt andet en stor aktivitetsbane med forhindringer, shelters, bålplads, BMX-bane og beachvolleybane.

Kirketomten i Assentoft

Helt frem til 1865 lå Essenbæk Kirke på kanten af skrænterne ned til Randers Fjord, hvor vi i dag finder Assentofts villakvarter. Kirken blev bygget i 1100-tallet, men til sidst var den så forfalden, at den måtte nedrives. I stedet blev kirken placeret ved hovedgaden i Assentoft.

Omkring 1150 etableredes et kloster i Essenbæk, som med tiden blev meget formuende og kom til at eje store godsarealer sydøst for Randers. Efter Reformationen i 1536 blev klostret indlemmet i Dronningborg Len, men i dag er der ingen spor af klostret tilbage.

Ved fjorden i Uggelhuse

I Uggelhuse er man så tæt på Randers Fjord, som man kan komme, og her findes både den gamle landingsplads og en nyere lystbådehavn. Landingspladsen var før i tiden byens livsnerve, for det var her, man landede fiskene, tagrørene og sivene.

Fra 1860’erne blev produktionen af sivsko en vigtig ekstra indtægtskilde for de fattige fiskere. I næsten hvert eneste hus i landsbyen blev der lavet sivsko. Kvinderne flettede, og mændene syede om aftenen, når de var kommet hjem fra fiskeriet eller rørhøsten.

De dygtigste sivskomagere kunne året rundt levere syv dusin om ugen til opkøberne. Traditionen holdes stadig i hævd i Uggelhuse, og der er også i vore dage stor efterspørgsel efter de originale sivsko.

Mellem Assentoft og Uggelhuse finder du Randers Fjord Feriecenter og Café Kærbo, der er oplagt til en pause.

Hørning Kirke

Hørning Kirke er en pænt stor romansk bygning fra begyndelsen af 1100-tallet. Stenkirken afløste en ældre trækirke, der lå på samme sted, og den var igen opført oven på en gravhøj fra vikingetiden, hvori en fornem kvinde var blevet gravsat omkring år 950.

Hendes grav betegnes som en af Danmarks flotteste vikingetidsgrave, og sammen med trækirken tyder den på, at området også i vikingetiden var hjemsted for et høvdingefolk med høj status.

I kirken er der udstillet en kopi af “Hørning-planken”. Planken er en af de eneste bevarede dele fra trækirker i Danmark. Planken er bl.a. brugt i forbindelse med den rekonstruerede trækirke, der i dag står ved Moesgaard Museum ved Aarhus.

Hamlets Grav

I virkeligheden er Hamlets Grav på Ammelhede en gravhøj fra bronzealderen. Den ligger midt på en mark og er i tidens løb blevet afgravet og udplyndret. Den var måske oprindelig toenhalv meter høj, da bronzealderbønderne rejste den for mere end 3.000 år siden.

Da Nationalmuseet undersøgte den i 1950, var den tom bortset fra nogle få skår fra lerkar, men inde i midten fandtes spor af en stensat kiste.

I området har der været et betydeligt antal gravhøje, og flere fund tyder på, at dette område i oldtiden har haft en særlig høj status.

Saxo fortæller om Amled, at han faldt i et slag på en mark med hans navn. Der er ganske vist en række andre lokaliteter i Danmark, hvor man kan fremvise ”Hamlets Grav”, men ingen steder er der som her en sammenhæng med et lokalt stednavn.

Det var på denne baggrund, at Randers Turistforening i 1933 tog initiativ til at rejse en mindesten på højen. På stenen kan man bl.a. læse ordene: ”Kåret på ting af jyder til konge, højsat han hviler på Amled Hede”.

Om Amled nogen sinde har eksisteret, er ikke til at afgøre. Der er tale om et sagn, og under alle omstændigheder må det betragtes sikkert, at Amled aldrig har været begravet i højen, som er omkring 1.700 år ældre end Amled.