PANIK – ny komedieserie fra Randers

Der har netop været gallapremiere på serien, som bliver vist på TV 2 Østjyllands YouTube-kanal fra søndag den 5. december.

I serien PANIK møder vi Mads, der knokler for sin karriere i en stor butikskæde i hjertet af det travle København. Hans drøm er, at blive Danmarks bedste købmand, og han går målrettet efter at opnå dette. Hans liv ændres brat, da hans kone Vicky, bliver gravid.

Mads har ikke umiddelbart noget brændende ønske om at blive far, og han har i det hele taget svært ved at fokusere på meget andet end sig selv og sin karriere. Han ved, at familieforøgelsen betyder, at de skal flytte til Vickys hjemstavn, Randers.

Mads ser det som et enormt trin ned ad karrierestigen, da han starter i svigerfars lokale købmandsbutik i det jyske, men han opdager hurtigt, at det ikke går stille for sig i det lille lokalsamfund, hvor hans onde svoger bl.a. forsøger at overtage førnævnte købmandsbutik.

PANIK er en ny farverig og skør komedieserie med Victor Lander i hovedrollen. Han spiller overfor skuespillere og komikere som Ulla Vejby, Jonas Schmidt, Casper Harding, Natascha Brock, Kristian Halken og Thomas Hartmann. Seriens i alt 8 afsnit á 20-30 minutters varighed udgives ugentligt på TV 2 Østjyllands YouTube-kanal fra den 5. december 2021.

PANIK er produceret af Wasabi Film. Komikeren Christian Fuhlendorff er hovedforfatteren til serien, mens Morten Urup, er idemand og instruktør på projektet. Morten bor med sin familie i Randers Kommune tæt på Assentoft.  ’PANIK ’ er Morten Urups tredje serie. Han er blandt andet manden bag serien ’GG Horsens’, der med sine to sæsoner samlet set har rundet 9 millioner visninger.


Randers Kommune har støttet komedieserien PANIK som en del af kommunens målrettede strategi med at udvikle filmproduktion i lokalområdet. Med sit medlemskab af Den Vestdanske Filmpulje ønsker Randers Kommune at være en motor for denne udvikling. Kommunens strategi handler især om at understøtte lokale producenter. I forhold til PANIK er det i den forbindelse vær at bemærke, at projektets idemand og instruktør er bosat i kommunen. Samtidig foregår seriens handling i Randers Kommune, hvor der er lavet optagelser på flere forskellige locations.

Morten Urup, idemand og instruktør

PANIK er en af flere aktuelle filmprojekter med Randers som omdrejningspunkt, som har premiere i år. I begyndelsen af det nye år kommer der en fjerde premiere.

Video:

I fem uger var skuespiller Jonas Schmidt i Randers for at optage PANIK.  Randers gemmer på mange spændende historier og oplevelser.  Jonas Schmidt fortæller her om en af de opdagelser, som han har gjort sig i Randers: