Randers Kommune er ikke udtaget til strejke for sygeplejersker

Sygeplejersker ansat i Randers kommune er ikke udtaget til den strejke, der træder i kraft natten til lørdag d. 19. juni 2021. Driften i kommunens sundhedspleje, på plejecentre og i hjemmeplejen fortsætter derfor som normalt.

I 12 kommuner er sygeplejersker udtaget til strejke på baggrund af lønkonflikten blandt danske sygeplejersker. Det rammer både ældrepleje, sundhedspleje og plejehjem i de berørte kommuner.

Sygeplejersker som er ansat i Randers Kommune er ikke udtaget til at strejke, og derfor fortsætter driften i sundhedsplejen, hjemmeplejen og plejecentrene som normalt.

I følgende kommuner er de kommunale arbejdspladser berørt af strejke: Aarhus, Aalborg, Silkeborg, Fredericia, Tønder, Odense, Ringsted, Halsnæs, Holbæk, København, Hillerød og Frederiksberg.

Man kan følge udviklingen i konflikten i medier og på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside.