Randers Sundhedscenter har nu mere end 25.000 besøgende om måneden

Friske besøgstal for 2018 og 2019 viser, at Sundhedscentret på Thors Bakke er et populært sted, hvor stadig flere borgere har deres gang

Randers Sundhedscentret var det første af sin slags i Danmark, hvor regionale, kommunale, private og frivillige sundhedsaktører samles under samme tag for at skabe et naturligt centrum for sundhed i Randers og omegn. I 2019 besøgte 302818 personer centret – det er næsten 15.000 flere end året før.

”Målet med vores sundhedscenter er, at det kan være med til at fremme sundheden i Randers Kommune. Og med vores fysiske placering tæt på byens beboere, kan vi være med til at sætte sundhed og forebyggelse på dagsordenen i borgernes liv. Vi har en lang række gode tilbud og ydelser af høj kvalitet, som jeg kan se gør en stor forskel for de mennesker, som kommer her. Jeg håber, at vi kan nå ud til endnu flere i det nye år!,” fortæller Tue Linderoth, leder af Randers Sundhedscenter.

Læs mere om Randers Sundhedscenter her.