8. september 2020

Randers vedtager byens største udviklingsprojekt nogensinde

Efter flere års forundersøgelser i samarbejde med den filantropiske forening Realdania har Randers Byråd nu vedtaget en udviklingsplan for Flodbyen Randers. Dermed er planen for at etablere en helt ny bydel med plads til 7-8000 indbyggere i den centrale del af Randers på plads. Projektet er det største byudviklingsprojekt i Randers Kommunes historie og ét af Danmarks mest ambitiøse. For projektet skaber ikke blot en ny, attraktiv bydel i det unikke floddelta ved Gudenåen og Randers Fjord. Det vil også sikre Randers By mod fremtidige oversvømmelser og løse væsentlige udfordringer med infrastrukturen.

Visualisering af Flodbyen Randers ved Brotoften

"Vi har med vedtagelsen af Udviklingsplanen for Flodbyen Randers nået en milepæl for kommunen i realiseringen af et af de mest ambitiøse byudviklingsprojekter i landet. Vi trækker naturen med helt ind i byen, bygger i en skala der passer til Randers og kobler byudviklingen med klimatilpasning og infrastruktur. Der skal være lys, luft og adgang for alle til vandet, og udviklingsplanen viser retningen for, hvad vi sammen med investorer og udviklere vil bringe fra skrivebordet til virkeligheden. Allerede nu er vi i dialog med private investorer, og samtidig har vi stort fokus på at fastholde vores tradition med løbende involvering af borgere, aktører og interessenter. Flodbyen er hele byens projekt, og den fortsatte involvering er afgørende for realiseringen", siger Torben Hansen, der er borgmester i Randers Kommune. 

Udviklingsplanen for Flodbyen Randers er skabt på baggrund af flere års involvering af borgere og virksomheder, og processen er gennemført i tæt samarbejde med den filantropiske forening Realdania. Den endelige plan beskriver de overordnede principper for, hvordan det omkring 59 hektar store område ved Gudenåen og Randers Fjord kan bruges til attraktiv byudvikling. Visionen er at skabe en ny bydel med plads til 7-8.000 indbyggere, hvor der skal være nærværende natur, en tilgængelig vandkant for alle, en varieret og forbundet by samt et mangfoldigt by- og hverdagsliv. Planen indeholder i alt ca. 335.500 kvadratmeter bebyggelse - primært boliger samt en mindre andel erhverv.

Læs mere om hent Udviklingsplanen for Flodbyen Randers

De første aktiviteter sættes nu i gang

Udviklingsplanen er opdelt i etaper og vil sætte retningen for byudviklingen i området i de kommende 40-50 år. Men allerede nu sættes gang i planlægningsarbejdet, så der i 2022 kan ses de første aktiviteter i området. Når de første boliger står klar til indflytning, vil de nye indbyggere komme til at bo midt i Gudenåens unikke deltanatur og samtidig midt i Danmarks 6. største by, hvorfra man kan nå 450.000 arbejdspladser inden for én time.

"Randers har meget at byde på, og potentialerne kan nu indfries med udviklingsplanen for Flodbyen Randers. Det betyder meget, at vi kommer godt i gang, og de nye kvarterer er derfor utrolig vigtige, fordi de er med til at sætte en høj standard for de kommende etaper i planen. Vi ønsker at udvikle en bæredygtig by, der rammer Randers og rykker byen op i ligaen med fokus på kvalitet i både bygninger og byrum. Derfor er et af de første skridt at udarbejde en kvalitetshåndbog, som sætter en tydelig retning i forhold til de byggerier, naturområder, trafikløsninger og byrum, som skal etableres," siger Christian Brøns, der er formand for udviklingsudvalget.

Bedre infrastruktur og klimasikring

Flodbyen Randers kan realiseres fordi Randers Havn flytter til en placering sydøst for Randers Fjord og efterlader arealer til byudviklingen på nogle af Danmarks mest naturnære midtbyarealer. Arealer midt mellem den ferske Gudenå og den salte Randers Fjord. Randers Kommune har et tæt samarbejde med Randers Havn om overtagelse af havnearealerne i takt med, at havnevirksomhedernes lejekontrakter udløber frem mod 2036.

Derudover viser udviklingsplanen, hvordan attraktiv byudvikling også kan bidrage til at forbedre infrastrukturen og sikre midtbyen mod oversvømmelser. En ny bro, Klimabroen, vil halvere trafikken på Randers Bro, som i dag bliver passeret af omkring 40.000 køretøjer i døgnet. Samtidig vil Klimabroen fungere som en del af beskyttelsen mod stormfloder. Ligeledes vil en godt seks kilometer lang højvandsbeskyttelse kaldet Klimabåndet fungere som klimabeskyttelse og samtidig skabe attraktive by- og naturområder. Klimatilpasningen bliver således en medspiller, der er med til at skabe merværdi.

"Planen forløser potentialet i Randers' gunstige placering. Den viser, hvordan man kan vende en svær situation - med risiko for oversvømmelse, tung trafik og en havn i forandring. Og her er "Klimabåndet" så en ny måde at gå til sagen på, hvor man altså bruger natur- og landskabsbaserede løsninger langs indløbet i fjorden. Så naturen kommer tættere på byen - samtidig med, at man får en robust håndtering i mange år frem af, at havvandet stiger. Jeg tror, at mange kommuner med lignende udfordringer med fordel kunne lade sig inspirere af "Klimabåndet". siger Mikkel Suell Henriques, der er projektchef i Realdania.

Økonomi i balance

Randers Kommune forventer at investere op mod 700 millioner kroner i byggemodning, byrum, fællesarealer, nye cykel- og gangforbindelser m.m. over den samlede projektperiode. Men projektøkonomien er samlet set i balance, da udgifterne bliver modsvaret af tilsvarende indtægter fra salg af byggeretter. Der er således ikke udsigt til, at Flodbyen Randers vil have en negativ påvirkning på den kommunale økonomi på den lange bane.

Eneste undtagelse er Klimabroen, der vil komme til at koste omkring 500 millioner kroner og som håndteres via en særskilt opsparing på kommunens anlægsbudget. Her håber Randers Kommune dog også på medfinansiering fra staten, da der er tale om et projekt med meget stor samfundsøkonomisk værdi.

Udviklingsplanen for Flodbyen Randers er udarbejdet i tæt samarbejde med C.F. Møller Architects, RED Cushman & Wakefield og Colliers International