Sjælden bi set i bakkerne ved Læsten og Tebbestrup

Randers kommunes biologer har i sommer set blåhatjordbien i både Læsten Bakker og ved Tebbestrup. Blåhatjordbien er en sjælden men let genkendelig bi, som til dato kun er rapporteret set i Randers Kommune fem gange.

Blåhatjordbi foreviget i Læsten Bakker den 28. juni 2019.

Randers Kommune har i de senere år haft stor fokus på biodiversitet og vigtigheden af, at der findes egnede levesteder for vores insekter både i de lysåbne naturtyper og i skovene.
På de lysåbne lokaliteter er det vigtigt at sikre en stor diversitet af blomster, og at de får mulighed for at blomstre. Det er blandt andet, hvad Randers Kommunes Sommerfugleprojekt i Volk Mølle Bakker handler om.
Blåhat er en af flere vigtige blomster set med insektøjne. For blåhatjordbien er blomsten livsvigtig, idet bien kun søger pollen på blåhat, som findes i næringsfattige områder, såsom overdrev og vejkanter.

Om bien og dens særlige natur

Blåhatjordbi (Andrena hattorfiana) har en kropslængde 13-16 mm. Alene adfærden udpeger den normalt straks: Hvis man møder en stor sort bi med røde tegninger i en blåhat, og hvis samlehårene er fyldt med lyserøde pollen, så er der dømt blåhatjordbi.

Bortset fra det er hunnen ganske umiskendelig. De to første bagkropsled er normalt rødlige (undtagelsesvist helt sorte), ofte med en tydeligt markeret sort prik på siden af 2. bagkropsled. De efterfølgende led er blankt sorte med hvide tilliggende endebånd. Behåringen på de bageste led er mere orange. Hannen er næsten kulsort og mangler rødlige tegninger, bagkroppen er blank med utydelig endebånd. Hannens mundskjold er hvidt.

Blåhatjordbi søger kun pollen på blåhat. Hannerne klækker en smule før hunnerne og patruljerer omkring bevoksninger af blåhat. Hunnerne udgraver en rede i 20-30 centimeters dybde.

I modsætning til mange andre arters reder, for eksempel buksebiens, er blåhatjordbiens rede ikke markeret med en lille jordvold. Den findes normalt under eller i kanten af håret høgeurt eller anden lav vegetation - blot der er tørt og relativt sammenpresset jord.

I reden anlægges 4-6 sidegange med et redekammer i hver. I løbet af sin levetid anlægger hun maksimalt tre reder, hvilket betyder, at der maksimalt produceres 12-18 unger - og det endda kun, hvis vejret til fouragering er godt.

En fuldt "opladet" blåhatjordbi bærer ca. 30.000 pollenkorn, og da der kræves omkring 300.000 pollenkorn til opfostring af en enkelt larve, skal bien tømme ca. 12 blomsterhoveder af blåhat. Derfor kan den normalt kun nå at etablere et redekammer pr. dag. En bestand på 10 hunner af blåhatjordbi kræver i omegnen af 800 blomsterhoveder af blåhat.

Blåhatjordbi findes i artsrige græslands-biotoper, dvs. vejkanter, heder, overdrev, høslætsarealer - blot der er rigeligt med blåhat.

Blåhatjordbien er udbredt over hele Europa, men er mange steder gået kraftigt tilbage i antal. Det gælder også i Danmark, hvor udbredelsen afspejler hyppigheden af græsland. Det indebærer, at den på Sjælland og Fyn kun har få tilbageværende (især kystnære) levesteder, mens den i Jylland stadig findes mange steder i Midt- og Østjylland og langs kysterne.

Blåhatjordbi er internationalt rødlistet som NT - nær truet. I Danmark vil den formentlig blive vurderet LC - ikke truet - idet den synes vidt udbredt og ikke umiddelbart i væsentlig tilbagegang.

Arten ses fra primo juni til medio august - med en tydelig top i juli. Arten er relativt sjælden i Danmark.

Forslag til naturture i området