På den korte færgeoverfart nåede de nordjyske gæster at blive begavet med gavekurv og gavekort til gode oplevelser i Naturpark Randers Fjord, blandt andet gratis overfart i form af et rabatkort på 1000 kroner fra Randers Fjord Færgefart, en overnatning på B&B i Udbyhøj, 5 dagsbilletter til Kyst & Fjordcentret i Voer, 5 x kaffe og lagkage på Cafe Færgestedet i Mellerup, gavekurv fra Spar i Øster Tørslev, gavekort til en menu på Færgehytten i Udbyhøj Syd og en tilsvarende på Havfruen i Udbyhøj Marina samt et gavekort til en guidet tur i kajak for to Randers Fjord.
Udbyhøj Kabelfærge blev sat ind på ruten mellem Udbyhøj nord og syd i august 2006. Ud over 1 million passagerer har færgen i samme periode overført næsten 500.000 køretøjer. Årligt er overført mellem 65.000 og 78.000 passagerer.