
"Julemanden" får længere frist
Idemanden bag planerne om at bygge turistattraktionen Julemandens Kongsgård i Randers har på byrådsmodet mandag d. 7. december 2015 fået forlænget sin frist til at igangsætte projektet.
I december 2013 gav Randers Byråd tilsagn om at stille en byggegrund i Paderup til rådighed gratis til etablering af projekt Julemandens Kongsgård. Grunden blev stillet til rådighed bl.a. på den betingelse, at projektet var realiseret inden juleaften 2016.
Tidsubegrænset tilsagn
Idemanden bag projektet har imidlertid sogt om forlængelse af denne frist, da det endnu ikke er lykkedes at finde den fornodne finansiering til at realisere projektet. Randers Byråd besluttede derfor, at give et tidsubegrænset tilsagn om forlængelse af fristen. Dog således, at Randers Kommune efter juleaften 2016 kan tilbagekalde tilsagnet med et varsel på seks måneder.
Der gælder fortsat de ovrige oprindelige betingelser om at projektet skal være lovligt, at kommune skal have 3 mio. kr., hvis grunden på et tidspunkt bliver solgt samt at godkendte pantehæftelser bliver respekteret.
Sagen blev vedtaget med 27 stemmer for og 4 imod (Beboerlisten og Velfærdslisten).
Du kan læse hele sagsfremstillingen under pkt. 336 på byrådets dagsorden.