Virksomhedskoncert med Randers Kammerorkester

Dato og tidspunkt aftales mellem virksomheden og Randers Kammerorkester.

Få Randers Kammerorkester på besøg og giv virksomhedens medarbejdere en ny og anderledes oplevelse i løbet af en arbejdsdag.

Randers Kammerorkester stiller op i produktionshallen, i kontorfællesskabet eller i værkstedet og spiller en koncert af omkring 40 minutters varighed med et populært og iørefaldende repertoire. Foruden virksomhedens medarbejdere som publikum skal der være plads til et orkester på 14 musikere og dirigenten David Riddell.

Randers Kammerorkester spiller hvert år omkring 110 koncerter i Randers og resten af Danmark og har turneret i bl.a. Kina, Rusland, Grønland, Island, Estland, Syrien, Italien, Skotland, Norge og Sverige.

Dato og tidspunkt for koncerten aftales mellem virksomheden og Randers Kammerorkester.

Auktionen løber til og med den 4. februar 2023.