Familiefræs

Lørdag den 28. januar kl. 12.00-14.00 i beboerhuset i Vangdalen og RgF Hallen

Slip ungerne løs, når RandersBolig og RgF inviterer til familiefræs med leg, bevægelse og fællesskab lørdag den 28. januar og samler ind til verdens sårbare børn. Det foregår på to lokationer; beboerhuset i Vangdalen og RgF Hallen.

I beboerhuset i Vangdalen, Ved Byskellet 31C, vil RgF opstille redskaber og igangsætte aktiviteter for børn i alderen 2-10 år. Der er gratis adgang.

I RgF Hallen, Østre Boulevard 29, åbner foreningen dørene for en ekstra omgang familiefræs, som de, der allerede kommer hos RgF, vil kende som søndagsfræs. Her er ingen aldersgrænse. Entréen koster 45 kr. for børn og 25 kr. for voksne.

Begge steder vil der blive solgt kage, kaffe og saft. Alle indtægter i forbindelse med arrangementerne går til Danmarks Indsamling.

Du kan også købe en hjerte-pin til 25 kr. hos både RgF, RandersBolig og til arrangementet i Vangdalens beboerhus. Pengene fra salget går ubeskåret til Danmarks Indsamlingen.

Derudover donerer RANDERS ARKITEKTEN A/S 20.000 kr. til Danmarks Indsamlingen i forbindelse med arrangementerne .