Ansvarligt forbrug & produktion

Fredag den 29. april frem til kl. 22.00

Pabst Interiør: Vi genbruger og upcycler gamle møbler

Pabst Interiør er en livsstilsbutik med både møbler, tøj og bolig. Med en særlig forkærlighed for genbrug og upcycling af gamle møbler går vi helhjertet ind i at mindske overforbrug og ser muligheder i at give gamle ting nyt liv. Vi har et koncept, som taler ind i verdensmål 12.

Hver gang der produceres nye ting, fx nye møbler, overproducerer og overforbruger vi. Vi skaber et overforbrug af vand, giftstoffer, træ og affald, da der som oftest findes gamle ting, som med få midler og resurser kan fornys og få en længere levetid. Ansvarligt forbrug og produktion er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030.

Onsdag, torsdag og fredag kl. 13.00 og 15.30 i uge 17 går vi på gaden og fortæller om vores maling Vintage Paint. Det er en eco label-kalkmaling, som bruges til at forny gamle møbler og give dem et særligt vintage look. Vi demonstrerer, hvordan malingen anvendes, hvilke teknikker der kan bruges til patinering, brug af overførselsmærker mv. Hver workshop varer ca. 30-45 minutter. Fredag den 29. april vil vi også være på gaden med vores udvalg af allerede upcyclede produkter, som vi sælger.

Læs mere om Pabst Interiør på facebook.