Dinoer, dissektioner og døde dyr

Fredag den 29. april kl. 14.00-21.30

Randers Naturcenter: Kig med når vi dissekerer døde dyr

På Randers Naturcenters stand på Jens Otto Krags Plads kan du være med til at dykke ned i Jordens spændende historie og gå på opdagelse i Jordens tidligere klima.

Find ud af, hvad der var den virkelige årsag til, at dinosaurerne uddøde, og hvorfor det nok var nøglen til, at vi er her i dag.

Hør mere om tidligere klimaforandringer, og hvorfor det var forskelligt fra i dag.

På standen kan du også få lov at følge naturcentrets døde-dyr-detektiv.

Hvordan ser døde dyr mon ud indeni? Har de hjerte, mavesæk og lunger ligesom os? Hvordan døde de? Og hvad har de mon levet af, inden de kom af dage?

Alt det og meget mere kan du blive klogere på, når Randers Naturcenter dissekerer vilde danske dyr fra kl. 15.30-19.30 på Verdensmålsfestivalen.

Læs mere om Randers Naturcenter.