Gammel eller gourmet?

Fredag den 29. april kl. 14.00-21.30

Tradium: Overskudsmad upcycles til lækre retter

Kom og smag vores bud på, hvordan overskudsmad fra et af byens supermarkeder kan opgraderes til retter, der både giver mundvand og noget at tænke over.

På vores stand på Jens Otto Krags plads møder du elever og undervisere fra Tradiums hotel, køkken og restaurantuddannelse.

Vi serverer smagsprøver på, hvad overskudsmad fra købmanden og urter tanket fra naturens spisekammer kan forvandles til, når man blot tilsætter lidt kreativitet og viden om madsikkerhed. Den præcise menu kender vi først i sidste øjeblik, når vi får leveret vores overskudsvarer dagen før.

På vores stand vil vi også gerne snakke med dig om, hvordan du får mest ud af dit køleskab. Og hvornår mælken er sur og pålægget gammelt.

Vi arbejder med verdensmål #2, 4 og 12.

Læs mere om Tradiums arbejde med verdensmål på Tradiums hjemmeside.