Jord er mere end bare jord

Fredag den 29. april kl. 14.00-21.30

Nordic Waste: Vi giver jorden tilbage til naturen

Det er nok de færreste, der går rundt og tænker i jord dagen lang – men det gør vi! For os er jord mere end bare jord!

Sidste år havde vi besøg af over 24.000 lastbiler, som afleverede jord til vores anlæg. Grunden til at vi modtager så meget jord, er, at vi er rigtig gode til jord. Meget af den jord, vi modtager, er jord med en eller anden form for forurening. En forurening som det er vigtigt at håndtere korrekt.

Vi kan rense forurenet jord i vores vaskeanlæg og faktisk rense det så rent, at jorden kan blive genanvendt. Det jord som til gengæld er rent eller kun har en lettere forurening i sig, kan vi bruge til at skabe et nyt naturområde. At vi kan det, skyldes en gammel lergrav, som har en utrolig brugbar lermembran, som holder på alt.

Ved vores stand kan du høre og se, hvordan vi giver jorden tilbage til naturen, sørger for at nye huse ikke behøver at få sand og sten fra uberørt natur og renser jorden ren igen. Ligeledes kan I høre om, hvordan vores arbejde passer ind i FN's 17 verdensmål.

Læs mere om Nordic Waste.