Kunsten spirer i Nordbyen

Onsdag den 27. april kl. 10.00

Al Verdens Kunst i Nordbyen: Vi indvier kunstskov på Nordre Fælled

Nordbyens børn, unge og voksne har pyntet en skov med kunst, der er lavet med fokus på naturen og bæredygtighed.

Kunstskoven forbinder Bistaden og Nordbybørnenes Verdensmålsskov via to verdensmålsportaler.

Så kom og se det nye kunstprojekt, hør borgmester Torben Hansens tale og syng foråret ind med "Nordbybørnenes Verdensmålssang": Det sker kl. 10.00 onsdag den 27. april 2022.

Med verdensmål- og genbrugstanker, og træ fra skove her omkring.
Portalerne så smukt sig ranker, og snart står sang og kunst på spring.
Lad os lege men passe på verden og plante, så den bliver grøn.
Med frisk luft i al vores færden, så bliver fremtiden skøn.

"Al Verdens Kunst i Nordbyen" glæder sig til at vise hele Randers det fantastiske område, hvor kunst og natur mødes.

"Al Verdens Kunst i Nordbyen" arbejder med verdensmål 3, 11 og 15.