Regnskoven bevarer regnskoven

Fredag den 29. april kl. 14.00-21.30

Randers Regnskov: Vi støtter bæredygtighed og naturbevarelse

Siden 2012 har Randers Regnskovs Naturfond arbejdet med at bevare den frodige, uberørte Amazonasregnskov i Bigai i Ecuador, der er blandt verdens mest artsrige.

I dag består naturfondens naturreservat i Ecuador af omkring 20 kvadratkilometer regnskov, som er et skatkammer af dyr og planter. En regnskov der får lov til at forblive uberørt.

Med tilblivelsen af Randers Regnskovs Naturfond blev det ikke kun muligt at øge indsatsen for bevarelse af regnskov, men også yde støtte til en række andre naturbevarende projekter rundt omkring i verden.

På standen kan du få en god snak med Randers Regnskovs medarbejdere og røre ved effekter fra regnskoven. Få også en smagsprøve på friskstegte insekter og fremtidens fødevarer.  

Du kan også høre om bæredygtighed og om Regnskovens naturbevarelsesprojekter.

Randers Regnskov arbejder med FN's Verdensmål 15: Livet på land.

Læs mere om Randers Regnskov.