Sundhedsfremme for alle

Fredag den 29. april kl. 14.00-21.30

Randers Sundhedscenter: Få en snak om din sundhed og trivsel

Randers Sundhedscenter har en række sundhedsfremmende tilbud, der er gratis og kan bruges af alle. Vi står klar til at vejlede dig i, hvilket tilbud der passer til dig.

Kom og få en snak om rusmidler. Eller få en smagsprøve på alkoholfri øl. Hvordan reagerer kroppen, når man er alkoholpåvirket? Prøv vores "fuldebriller" og mærk, hvordan kroppen reagerer.

Er du ryger, eller bruger du snus? Så kom og få målt dit kulilteniveau.

Condomeriet har over 40 forskellige kondomer med på standen. Kig forbi og få en snak om præventionsvalg, overgangsalder, manglende rejsning, kønssygdomme eller noget helt andet inden for seksuel sundhed.

Du kan også prøve lykkehjulet, vinde præmier og blive klogere på rygning og miljøet. Quiz med og vind fede præmier.

Vi arbejder med verdensmål 3 - Sundhed og trivsel.

Læs mere om de sundhedsfremmende tilbud.