Tag med på Tidsrejsen

Fredag den 29. april kl. 14.00-21.30

Randers Naturcenter: Kan du se forskel på menneskekranier?

Kom og hør om hele det spændende projekt Tidsrejsen, som er et samarbejdsprojekt mellem Randers Regnskov, Museum Østjylland og Randers Naturcenter; et spændende projekt, som bevæger sig i tid fra landets fødsel og helt ud i fremtiden.

Du kan under hele arrangementet møde projektkoordinator Anders, som gerne fortæller om de 50 lokationer i Randers, som alle passer ind i tidslinjen.

Vidste du f.eks., at vi i Randers Kommune har flotte eksempler på landskabsdannelse, istiden og koloniseringen?

Du kan prøve dig selv af. Kender du f.eks. menneskets udvikling gennem tiden? Og kan du se forskel på menneskekranier fra jægerstenalderen og nutiden?

Du kan få indsigt i, hvordan land opstår, og hvordan landskaber dannes via vores model, hvor sand og vand sættes sammen på nye måder.

Få en snak med Anders om Tidsrejsen og de spilmuligheder, der ligger deri.

Læs mere om Randers Naturcenter og Tidsrejsen.