Storkeengen - klimatilpasning med merværdi

Storkeengen i Randers tilpasser Vorup til fremtidige skybrud og stormflod. Projektet giver nye naturoplevelser helt tæt på Randers by.

Klimatilpasning Storkeengen

Illustrationer: C. F. Møller Architects

Del af klimabåndet

Randers Kommune og Vandmiljø Randers er gået sammen i et ambitiøst projekt, der skal tilpasse det nordlige Vorup til fremtidens større regnmængder, stormflod og højere vandstand i Gudenåen og fjorden. Samtidig skal projektet give områdets beboere og andre randrusianere adgang til at opleve naturen på helt nye måder. Projektet udspringer af det store projekt Byen til Vandet.

Randers by og natur er udfordret af klimaforandringer. Dele af Randers ligger lavt i forhold til Gudenåen og fjorden, og derfor er der brug for klimatilpasningstiltag, der kan forberede byen til fremtidige klimaforandringer. Bydelen Vorup har i mange år været udfordret af oversvømmelser ved ekstrem regn og stigende vandstand i Gudenåen.

Naturområdet, Storkeengen, vil med klimatilpasningsprojektet tilpasse området mod skybrud og vandstandsstigninger og  tilføre Randers øget adgang til naturen og vandet i Gudenå-deltaet. 

Storkeengens ca. 43 ha store projektområde bliver det første realiserede projekt på den 8,8 km lange strækning langs fjorden og Gudenåen der skal klimatilpasses som en del af kommunens projekt, Klimabåndet.

Storkeengen er dimensioneret til at håndtere regnmængder, der som minimum svarer til en 100-årshændelse i 2100. En 100-årshændelse er ifølge vores nuværende klimascenarie, at der falder 72 mm regn på fire timer, hvilket statistisk sker hvert 100. år. En 100-årshændelse i 2100 vil betyde, at der falder 100 mm ren på fire timer.

Kombinerer naturformidling og rekreative aktiviteter

Med synlige spildevandstekniske klimaløsninger kombinerer projektet naturformidling med rekreative aktiviteter. Det giver nye naturoplevelser helt tæt på Randers by.

Ved hjælp af nye skybrudsveje gennem Vorup ledes regnvand fra tage, parkeringspladser og veje i Vorup til Storkeengen. Vandet renses i rensebassiner, inden det ledes videre ud i Gudenåen. Rensebassin beskyttes af et nyt dige mellem Storkeengen og Gudenåen, som også beskytter de lavtliggende områder i Vorup mod stormflod. Samtidig skaber det nye stiforbindelser mellem Randers midtby og naturområderne. Ved skybrud vil engarealet blive oversvømmet.

Storkeengen er et klimaprojekt på naturens betingelser. Man kan opleve græssende dyr og den rige natur helt tæt på via de nye stiforbindelser. Det er med til at øge naturoplevelserne og sætte fokus på, hvordan bynatur og byliv forenes.

Mellem Storkeengen og Gudenåen vil et nyt ca. 270 meter langt øst-vest-gående dige blive den fremtidige højvands- og skybrudssikring af Storkeengen og det bebyggede område syd for Storkeengen.

I engområdet ledes regn- og overfladevand fra Vorup til et rensebassin. Her renses vandet inden det ledes videre gennem grøfter og under stormflodsdiget via rørgennemføring.

En pumpestation på diget vil sikre en ønsket vandstand i engen.

Diget bliver en naturlig overgang mellem Gudenåen, vådengsområdet og Storkeengen.

Fra august til sommeren 2023 arbejder Vandmiljø Randers sammen med Jakobsen & Blindkilde A/S på at bygge diget i Storkeengen.

Diget forbindes i øst med den gamle befæstede banesti mod den Blå Bro og mod vest til den gamle banedæmning for Allingåbro-banen. Begge er eksisterende diger.

Vi etablerer et regnvandsbassin nord for den gamle jernbane nedenfor Vænget. Bassinet skal rense regnvandet inden udløb til Gudenåen under det nyanlagte dige. Regnvandet ledes til regnvandsbassinet via skybrudsveje og grøfter.

Skybrudsveje leder vandet

Med projekt Storkeengen er det planen, at regnvandet fra tage, parkeringspladser og andre overflader fra de højest liggende dele af Vorup skal ledes ned til Storkeengen. Ved almindeligt regnvejr skal vandet løbe i ledninger under jorden, men når det regner voldsomt, tages særlige skybrudsveje til hjælp. De sikrer nemlig, at vandmasserne ender i Storkeengen i stedet for i beboernes haver eller boliger.
Skybrudsvejene anlægges med udgangspunkt i de veje, der allerede findes i Vorup. Vejenes forløb ændres som udgangspunkt ikke, derimod går vi ind og arbejder med vejenes profil og afgrænsninger i form af kantsten osv.

En hovedskybrudsvej har til formål at lede rigtig meget regnvand ned til Storkeengen. For at sikre tilstrækkelig kapacitet i hovedskybrudsvejene gøres kantsten højere med 12 cm lysning. Derudover ændrer vi vejenes profil fra tagform (hvor dybdepunktet er i siderne) til en trugform, hvor dybdepunktet er i midten.

Lokale skybrudsveje får ligesom hovedskybrudsvejene ændret vejens udformning. Vejene skal kunne rumme mere vand end nu, hvorfor kantstene forhøjes, og vejene bliver trugformet, så vandet samler sig i midten af vejbanen. De lokale skybrudsveje har en mindre kapacitet end hovedskybrudsvejene.

Overgangen mellem skybrudsvejene og Storkeengen foregår ved blandt andet en grøft på ca. 1 meter i dybde og 2 meter i bredde.

Nogle steder vil skybrudsvejene forbindes med trug inden grøften.

Illustration af Storkeengen i regnvejr