Dødislandskabet ved Støvring

Fra en høj på kirkegården i Støvring er der en enestående udsigt over Randers Fjord-området mod syd. Nord for byen ligger et dødislandskab med bakker, søer og moser.

Kvaderstenskirken i sydenden af Støvring by er opført i 1200-tallet. Kirken blev anlagt på en gammel helligplads, idet der på kirkegården lige syd for kirken findes en lav gravhøj med en enestående udsigt mod syd over Randers Fjord-området. Nord for Støvring har terrænet præg af et dødislandskab med afløbsløse lavninger og bakker, hvor indespærret is – såkaldt dødis – smeltede og dannede søer og moser.

En typisk dansk landsbykirke

Den fine lille kvaderstensbyggede kirke i romansk stil uden selvstændigt klokketårn og med senere tilbygget våbenhus er tidstypisk repræsentant for de danske landsbykirker, som i tusindtal blev opført i den tidlige middelalder. Under pestens hærgen i midten af 1300-tallet blev mange landsbykirker nedlagt grundet manglende befolkning og vedligeholdelse. Kirken i Støvring overlevede dog – måske i kraft af dens nærhed til Støvringgård og dets jomfrukloster. Kirkens klokketårn rejser sig over vestenden af det blytækkede tag og erstattede i 1700-tallet et nu nedrevet vesttårn. Nutidens nordvendte våbenhus i mursten er fra 1865, hvor det erstattede en forløber i bindingsværk. På modsatte side mod syd ses en tilmuret sydlig indgang til kirken.

Kalkmalerier og jomfrugrave

Den fladloftede kirke blev fra 1760 anvendt som gravsted for beboere på Støvringgård kloster. I koret ligger er for eksempel Elisabeth Bille Rosenkrantz, klostrets første priorinde fra 1751 – 1782, begravet.
Fra 1806 blev klostrets beboere gravlagt på Støvringgårds egne gravplads i skovkanten 600 meter syd for klostret – et idyllisk sted, som absolut er et besøg værd. I kirkens korbue ses sengotiske kalkmalerier (ca. 1525 – 1575) med dyr, planteranker og geometriske mønstre. Det kan formodes, at der tidligere har været flere, men nu overkalkede kalkmalerier i kirken.

Sten med skaktern

I overfladen af den nederste kvadersten til højre for det gamle, nu tilmurede indgangsparti i skibets sydside ses et indhugget skakbrætmønster – såkaldt ”skaktavl” – som er tidstypisk for kirker fra 1200-tallet. Stenen med i alt 19 indhuggede fordybninger danner et skakbrætlignende mønster med 38 felter. Fra 48 danske kirker kendes i alt 67 ”skakternsten” og det specielle er, at alle med undtagelse af en enkelt ligger i et bælte fra Århus og Kronjylland mod nordvest til Thy og Hanherred. En tilsvarende koncentration kendes fra det østtyske og polske område omkring Oder-floden, uden af der dog hverken kan gives en entydig forklaring herpå eller om mønstrenes egentlige betydning.
I Randers Kommune kendes tilsvarende skakternsten fra Spentrup kirke og Randrup ødekirke

Læs mere om de skakbrætstenene og deres betydning

Gravhøj og kirke

Den lave og i dag ret afgravede gravhøj på kirkegården syd for kirken synes ikke af meget, men fra højfoden nærmest kirken fører en sneglesti til den fladt afgravede top, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Randers Fjord og nærliggende skove og golfbane. Gravhøjen er ikke undersøgt arkæologisk, men må ud fra beliggenheden stamme fra bronzealderen ca. 1.500 f.Kr., hvor gravhøjene blev anlagt på landskabets højeste punkter. Højfoden omkranses af sten – såkaldte randsten – og en stor del er sikkert oprindelige.
Støvring kirke blev derfor rejst på et gammelt helligt sted, som har været beboet gennem årtusinder.

Forhistorisk bebyggelse og fund fra både jernalder og vikingetid kendes fra markerne omkring Støvring og kulturlag fra vikingetid kendes fra selve byen. I skovene langs Randers Fjord ligger også udstrakte og meget stadig synlige spor fra gamle marker fra både middelalderen (højryggede agre) og oldtiden (digevolde), og skovene omkring Støvringgård har også beskyttet adskillige oldtidsgravhøje fra udslettelse.

Find fortidsminderne her