Øster Tørslev Kær

Startkoordinater: 56.560214, 10.220988

- kopier koordinaterne og sæt dem ind i Google Maps for at lave en rute til startstedet

Vil du nyde naturen i et skønt hjørne af kommunen, så er sporet ved Øster Tørslev Kær en oplagt mulighed. Øster Tørslev Kær ligger 16 km nordøst for Randers mellem Øster Tørslev og Randers Fjord. For enden af Kærvejen finder du vandreruten, der for en stor dels vedkommende går på digerne langs fjorden, så det er muligt at komme helt tæt på fjorden og sivområderne. Og kærets rige fugle- og dyreliv er virkelig et studie værd.

Kig ud en tidlig morgen, hvor tågen hænger over de lave enge. Måske et fragtskib sejler ud fra Randers i det første morgenlys. Sporet rundt om Øster Tørslev Kær er ca. 4 kilometer langt. God tur!

Kanalerne og pumpehusene

Kanalerne inden for digerne kan deles i to kategorier: Landkanalerne som leder vandet fra bakkerne ud til fjorden. Og afvandingskanalerne som løber til landkanalerne og har til formål at gøre jorden tør nok til landbrugsdrift. For enden af kanalerne ligger pumpehusene, hvis elektriske pumper automatisk holder en fast lav vandstand bag digerne. Vandet fra kanalerne pumpes ud i Tvede Å.

Tvede Å er yngle-vandløb for havørred. Åen løber gennem et delta i rørskovene og ud i fjorden. Ved kanalerne holder mange sjældne fugle til. I fjorden kan man være heldig at se både odder, sæl og marsvin.

Digerne

En stor del af Øster Tørslev Kær er dyrket med korn. Digerne, der gør det muligt, blev bygget i begyndelsen af 1900-tallet. Det var tungt arbejde, men da der ikke var meget arbejde at få, var der nemt at skaffe folk til det hårde slid. I 1930’erne blev fjorden reguleret og uddybet, så store skibe kunne sejle helt til Randers.

Kigger man fra diget ind ad fjorden, kan man se nordenden af »Kanaløen«, en kunstig ø ved sejlrenden, som blev til i 1908. Ud ad fjorden anes »Stenrevet«, en naturlig ø der er dannet på østsiden af sejlrenden. Begge steder er yndede fiskepladser efter havørred, sild og skrubber. På østsiden af fjorden er der udsigt til Holbækgårds hovedbygning.

Før digerne

Siden digerne blev bygget, har engjorden sat sig trekvart meter. Før digerne blev engene jævnligt oversvømmet af fersk- og saltvand, som tilførte salt og andre næringsstoffer. Plantelivet var anderledes end nu, blandt andet med enggræs, og der var ingen træer. Det var enge og vådområder, der var levested for langt flere planter, padder og fugle end i dag.

Forfatteren Henrik Pontoppidan beskrev biodiversiteten i de rige fjordenge således i 1887: ”Og storkene … I hundredtal strømmer de om foråret her til dalen og overbygger alle byerne med et buskads af reder, ofte fire-fem stykker på en og samme gård. Med kræsen mine spankulerer de om dagen omkring over engenes og sumpenes rigt dækkede taffel. Men ved solnedgangstid sidder de rækkevis på tagene over alle byerne med hovedet og næbbet trykket ned i kroppen og knebrende mæt og søvnig – som forsamlinger af fornemme frådsere der med omhyggeligt velbehag ”repeterer” middagens forskellige lækkerbiskener af frølårsfrikasseer og tudsepostejer… Her er kornjydens rette hjemstavn, et sandt slaraffenland for bønder! Om foråret slår man blot disse saft- og blomsterfyldte enge, som vinterens stigende vande har gødet. Og når man har stoppet sine lader lige op til storkerederne med tusinder af duftende stakke, der på sommertiden fylder hele dalbunden, driver man kvæget flokkevis ud over den for at belægges med dens fedme.”

Fjorden og rørskoven

Fjordens vejskilte, lystønder, vagerne og båkerne leder skibene sikkert ind ad fjorden. Skibe på op til 6.000 tons sejler til og fra Randers Havn med gods. Havnen Randers er populær, fordi sejlads med gods er langt billigere end at fragte med lastbil.
Rørhøst er et andet erhverv knyttet til fjorden. Og rørhøsten gavner ikke bare ved at give smukke og tætte tage på stråtækte huse. Den er også med til at forhindre, at rørskoven gror til med pilekrat.

Engelske undersøgelser viser, at der året efter rørhøst kun er 20 procent af ynglefuglene tilbage. Det andet år efter rørhøsten når antallet på ca. 50 procent, og allerede fra tredje år er antallet tilbage på det oprindelige niveau. Typiske fuglearter, som lever i rørene, er rørdrum, skægmejse, rørsanger og drossel-rørsanger.

Dyrelivet

I de tidlige morgentimer kan råvildt og ræv ses på engene mellem de små skovstykker. Om foråret græsser svanerne på vintersæden, og lærkerne høres synge over markerne. Langt borte anes fiskeørnen, mens den svæver over fjorden i sin søgen efter føde. I krattet skræpper skovskaden. En sjælden gang kan man opleve rørhøgen søge føde langs tagrørene ved fjorden.