Travetur i Læsten Bakker

Startkoordinater: 56.488251, 9.823887 eller 56.490786, 9.806588

- link til Google Maps

Læsten Bakker er Randers Kommunes største fredede område. Helt tilbage i 1953 blev der gennemført en fredning for at bevare de lyngklædte bakker, men først fra sensommeren 2013 fik publikum adgang til bakkerne og den 57 meter høje Kragbjerg Høj, hvorfra Fussingøs skove, Skalsådalen og Tuemose for foden af bakkerne kan nydes i fulde drag.

Halvanden mil vest for Randers rejser Læsten Bakker sig over Skalsådalen med sin mosaik af hede, krat og agerjord. Fra bakkerne er der udsigt over Fussingøs skove, Skalsådalen og Tuemose, der ligger for foden af bakkerne - gennemskåret af grøfter og gamle tørvegrave. I store dele af Læsten Bakker fredningen er der køer, der står for naturplejen.

Lang fredningsproces

I 1953 blev en landskabsfredning gennemført for at bevare de lyngklædte bakker. Fredningen blev i 1969 udvidet med Læsten Kær. Seneste fredningskendelse for Læsten Bakker blev afsagt i 2006 og skabte sammenhæng mellem de eksisterende fredninger, så fredningen i dag omfatter 139 hektar.

For at tilgodese publikums interesse for den smukke natur og udsigten fra Kragbjerghøj, samtidig med at de firebenede naturplejere frit kan bevæge sig rundt i området, er der ud over det omfattende net af stier også etableret en publikumstunnel.

Kulturhistorien

Kragbjerg Høj på toppen af Læsten Bakker var i gamle dage stedet, hvor unge tog ud for at sværme. Kragbjerg Høj er en af områdets mange gravhøje, der vidner om bosættelser tilbage i oldtiden.

Indtil sidst i 1700-tallet var Læsten en bondeby, der var underlagt Fussingø Gods. Efter udskiftningen flyttede flere gårde ud, og her og der opførte de nye gårdejere stengærder for at markere deres ejendomme.

Udstykningen af Tuemosen neden for bakkerne betød, at den østlige halvdel kom til at høre under Fussingø Gods, mens den vestlige halvdel blev delt op i mindre lodder til bønderne.

Tørvegravning

Tuemosen er en gammel højmose og har ikke været dyrket som eng som de øvrige arealer i Skalsådalen.

I Tuemosen er der gravet tørv i mosen frem til ca. år 1900. Herefter blev mosen overladt til naturlig tilgroning. Mangel på brændsel under 2. Verdenskrig gav dog igen god økonomi i tørvegravningen, hvorfor Tuemosen i dag er en perlerække af tørvegrave - godt groet til i pilekrat, bævreasp og udlevede graner.

Tørvene blev transporteret på slæder trukket af heste op gennem hulvejen eller langs foden af Læsten Bakker. De gamle veje er i dag en del af offentlige stisystem i det fredede område. Læs mere om Tuemosen

En gammel flodbrink

Øst for Læsten passerer landevejen mellem Randers og Viborg den brede Skals Ådal, der er formet af store mængder smeltevand, som passerede ved istidens slutning. Dengang strakte en vigende isfront sig fra Randers til Hobro. Isfronten tvang smeltevand fra Gudenådalen og Nørreådalen op gennem Skals Ådal og videre mod nord og vest til Hjarbæk Fjord og Limfjorden. Så Læsten Bakker er faktisk 12.000 år gamle flodbrinker.

På tværs af bakkerne både syd og nord for Skals Ådal findes smukke erosionsdale, der sine steder er med kildevæld og tilhørende vandløb.

Tuemose danner i dag vandskel. Mod vest afvandes den af Vejlebæk, der løber til Nørreå og Gudenå. Mod øst løber vandet i Skals Å, der først drejer mod nord og siden vest mod sit udløb i Limfjorden.

Mose og eng

Mellem Nedenskov og Læsten Bakker og langs Skalsåens øvre løb forbi Hesselbjerg Skov ligger et stort engstrøg, der delvis brydes af skovmoser og afgrænses af pilekrat i øst mod Randers-Viborg landevejen. Sammen med Læsten Bakker, de privatejede enge langs dalens nordside og skovene mod syd indgår engene i en helhed af stor landskabelig værdi.

Engenes naturværdi er derimod relativt beskeden, da de alle har været omlagt, tilsået med kulturgræsser og gødsket. Siden 1991 har de dog været drevet uden gødskning, og f.eks. majgøgeurt og andre naturlige engplanter er under genindvandring. Engene afgræsses af kødkvæg om sommeren.

Flere sjældne arter

Læsten Bakker har været ved at gro til med især bævreasp, men efter naturpleje er de fleste af de sandede bakker uden træer og dermed åbne for lys. Skrænterne er flere steder arret af markante fårestier. Hist og her har enkelte eg og røn fået lov at stå.

I den vestlige del af bakkerne findes gamle krat, der er domineret af ene med islæt af druehyld og åbne partier med lyng, revling og blåbær.

Langs de offentlige stier er en rig flora med liden klokke, blåhat, blåmunke, visse, almindelig kællingetand og timian.  Om efteråret er også svampene rigt repræsenteret. Her vokser blandt andet den sjældne skarlagen vokshat, der er ”rødlistet” som moderat truet i den danske natur.

Læs også Landbrugsjord skal tilbage til naturen i Læsten Bakker