Randers Regnskov

Randers Regnskov er et sansebombardement af naturoplevelser i frodige, tropiske omgivelser.

At træde ind i Randers Regnskov er som at træde ind i en anden verden. Luften er varm og fugtig og fyldt med lydene fra brusende vandfald og det mangfoldige dyreliv, der findes her. I frodige, grønne omgivelser kan du opleve alt fra små, flittige bladskærermyrer til store, majestætiske jaguarer og således for en stund få følelsen af at være på et sandt tropeeventyr.

Overalt i de tre kupler møder du dyr, som lever frit. Nok se, men ikke røre, når du kommer helt tæt på livlige aber, springtamariner og lemurer. I trætoppene kan du tjekke dovendyrene og de grønne leguaner ud, imens de ligger og varmer sig i solens stråler. I den fugtige regnskovsbund finder du bl.a. kæmpetudser, asiatiske junglehøns, kæmpe skildpadder og snegle.

Randers Regnskov åbnede i 1996 og har siden været en flittigt benyttet attraktion, som gennem årene har udvidet både antallet af kupler, men også de mange forskellige dyrearter.

Randers Regnskov ligger ved Den Blå Bro og Tørvebryggen. Se det på Google Maps.