Fussingø Slot

  • Postnummer 8920 Randers NV
  • Type Herregård

Startkoordinater: 56.473459, 9.843464

- kopier koordinaterne og sæt dem ind i Google Maps for at lave en rute til startstedet

Fussingø blev opført i 1550'erne som erstatning for den tidligere gård Gjandrupgaard, der var nedbrændt 1534 under Grevens Fejde (1534-1536).

Ejeren Albret Skeels karakteristiske ejendom fra 1555 blev revet ned i 1790 og erstattet af en ny hovedbygning. Endnu kan man dog på halvøen Gammelhave se resterne af den gamle hovedbygnings fundament.

Fussingø var i samme slægts eje i 400 år.

To gange er hovedbygningen flyttet til en ny placering.

Efter Anden Verdenskrig blev Fussingø konfiskeret af Staten som tysk ejendom. En mindre del af jorden blev derefter udstykket, og hovedgården forvaltes i dag af Skov- og Naturstyrelsen.

Slottet anvendes i dag til vekslende udstillinger og arrangementer. Når slottet er åben kan du også besøge den lille udstilling, der fortæller om slottes historie. Formidlingen om Fussingø og arrangementerne på slottet varetages af Fussingø-gruppen.

Frivillige fra Fussingø-gruppen arrangerer blandt andet rundvisning på Fussingø, hvor turen går fra ruiner af den gamle borg fra 1550-erne og rester af haveanlæg fra 1705, videre gennem nogle af herregårdens avlsbygninger og den nyklassicistiske hovedbygning. Undervejs fortæller guiden om slottet, dets ejere og deres historie.

Se kort over Fussingø 

Læs om aktiviteter på slottet på Fussingø Slots hjemmeside.

Læs om slottet på danskeherregaarde.dk