Se Vorup og Hornbæk Enge med dit kamera

Søndag den 6. oktober fra kl. 10–14 holder fotograf og kunstner Bjarne Riis Nygaard en lille workshop for nybegyndere eller letøvede i fotografering med udgangspunkt i Vorup og Hornbæk Enge.

På workshoppen kan du lære lidt om det fototekniske med dit kamera/mobiltelefon; bl.a. lysmålinger, billedekomposition og det at søge og finde gode motiver i naturen.

Dagen slutter med samtale om deltagernes fotografier,. Der er også spiser en fælles frokost, som er med i deltageprisen på kr. 200,-.

Da der kun er plads til et begrænset antal deltagere, er der tilmelding til arrangementet på Randers Naturcenter på e-mail naturcenter@randers.dk 

Mødested søndag den 6. oktober kl. 10 er Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV.