Digital rundvisning på Østre Kirkegård

Tag med på en digital vandring, når du har lyst - med Museum Østjylland.

Har du lyst til at blive lidt klogere på dit lokalområde hjemme fra din egen stue? Så tag med på en digital vandring på Østre Kirkegård med vores arkivar.

Østre Kirkegård i Randers hed oprindeligt "Dødsminde". I dag er kirkegården ved rundkørslen på Udbyhøjvej kendt af enhver randrusianer som Østre Kirkegård, byens ældste fungerende kirkegård.

Hør mere om den gamle kirkegård, der med sine mange grave og mindesmærker fortæller levende og fascinerende byhistorie på en lidt anderledes måde.