Kortfilmen "Scandia - De Sidste Dage"

Se premierearrangementet og filmen, når du vil - med Museum Østjylland.

Kortfilmen "Scandia - De Sidste Dage" omhandler de sidste dage på Scandia, hvor vi følger hverdagen op til lukningen. Året er 2015, og det er sidste gang, at værkstedshallerne er i gang.

Kortfilmen er produceret af 26-årige Emil Andersen fra Dronningborg. Hans tanker bag har været at vise værdsættelse for Scandia og den industri, som har været med til at holde Danmark og Randers i gang på mere end én måde.

Der var digital premiere på kortfilmen den 21. januar 2021. Både kortfilmen og hele arrangementet omkring premierevisningen kan ses på Museum Østjyllands hjemmeside.