Strikkecafé online

Lørdag d. 27. februar kl. 10.00-12.00 - med Randers Bibliotek

Randers Bibliotek inviterer til at strikke online og få vendt verdenssituationen med andre kreative.

Du bliver inviteret ind i en hyggelig virtuel stue, hvor du kan sysle med strikke-, hækle- eller sytøj.

Du er også velkommen, hvis du er ny i strikkeklubben. Det er helt op til dig, hvad og hvor meget du ønsker at byde ind med i forhold til snak, historier eller måske en vits. Det vigtigste er at være sammen. Måske kan du endda få hjælp af de andre deltagere til dit kreative projekt.

Du tilmelder dig strikkecaféen på Randers Biblioteks hjemmeside, og fredag eftermiddag modtager du et link til online strikkecaféen. Strikkecaféen er åben i to timer, og du bestemmer selv, om du vil være der hele tiden eller stemple ud undervejs.