Sommersjov

Kreativ sommerskole, paddleboard, teaterfest og naturcamp er blot nogle af de oplevelser, som i sommeren 2020 står klar til børn og unge fra 6-17 år i Randers Kommune.

Kom på sommerskole med fokus på billedkunst og kreativitet, flere forskellige sportscamps, teaterfest, naturcamp og en række andre aktiviteter er noget af det, du kan glæde dig til. 

Sommersjove oplevelser bliver løbende offentliggjort her. Hvis der er tilmelding, så vil der være link til de aktører, der udbyder oplevelsen.

Aktiviteterne på denne side er en del af sommersjov i Randers Kommune, der er økonomisk støttet af en pulje fra Social- og Indenrigsministeriet. Formålet med puljen er at skabe gode sommeraktiviteter for børn og unge mellem 6 og 17 år. Aktiviteterne henvender sig både til børn og unge bredt set rundt om i kommunen og til socialt udsatte børn og deres familier. De aktiviteter, som præsenteres her på siden, er dem, som er åbne for alle i aldersgruppen.