Randers Naturcenter

Dagsaktiviteter i uge 27-32 og Naturcamp med overnatning fem gange over sommeren fra uge 28.

Tid: Uge 27-32. Der er dagaktiviteter mandag-torsdag kl. 10.00-14.00. Naturcamp foregår torsdag i uge 28-32.

Sted: Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV

Kom og vær med til en fantastisk grøn sommerferie. Randers Naturcenter sætter fuld blus på de  bedste aktiviteter og glæder sig  til mange sommerglade besøgende.

Alt er gratis at deltage i. Der sælges ikke madvarer på stedet, så medbring selv madpakker og drikkevarer. Og husk solcreme.

Aktiviteter:

  • Kriblekrable-universet - Vi fanger og undersøger smådyr på land og i vand.
  • Friluftsuniverset - Med bål, leg, spil og hygge
  • Håndværksuniverset - Kom og snit i træ, lav pileperler og hjemmelavede blyanter. 
  • Science er cool-universet - Eksperimenter og små science-forsøg
  • Tidsrejsen - Kom med på en spændende tidsrejse fra, da landet dukker fri af havet og til, det måske bliver opslugt igen!
  • Lån en rygsæk med grej – "Ud på tur, aldrig sur" med fotokonkurrence
  • Naturcamp – Et døgn på Randers Naturcenter – En stjernestund i det fri 
  • Naturpas – Bliv naturchamp