Vil du være lægdommer?

Grundlisteudvalget i Randers Kommune har pr. 1. april 2023 indstillet lægdommere til grundlisten for perioden 2024-2027. Næste gang der åbnes op for ansøgninger er i 2027.

Hvad er en lægdommer?

En lægdommer er en person uden juridisk eksamen, der sammen med de(n) juridiske dommer(e) i By- og Landsret, deltager i strafferetssager. Som lægdommer er man den "sunde fornuft", som bidrager med den almindelige danskers synspunkter. Lægdommere er dog, ligesom de juridiske dommere, forpligtet til at handle i overensstemmelse med lovgivningen.

Bliver man udtaget til at være lægdommer, så gælder det for en periode på 4 år (næste periode er 2024-2027).

En lægdommer deltager i straffesager enten som domsmand eller nævning.

Som lægdommer har man samme indflydelse som de juridiske dommere på, om den anklagede skal dømmes, og hvilken straf vedkommende skal idømmes.

En lægdommer medvirker i gennemsnit fire gange om året.

Der er tale om et borgerligt ombud. Det vil sige, at man altså som udgangspunkt ikke kan frasige sig at være lægdommer, hvis man først er blevet udpeget. Det er derfor vigtigt, at man gør op med sig selv, om man har tid og overskud til dette.

Som lægdommer får man 1.100 kr. pr. dag og 120 kr. pr. nat, man er væk hjemmefra.

Man får dækket sine udgifter til transport, hvis man bor mere end 3 km væk fra retten.

Der skal betales skat af beløbet, man får for at medvirke som lægdommer.

Optagelse på grundlisten

Alle landets kommuner har et grundlisteudvalg, som hvert 4. år udarbejder en liste over personer, som er egnede til at varetage hvervet som lægdommer. Listen skal afspejle befolkningssammensætningen, så der skal tages hensyn til fx køn, alder og etnicitet ved udvælgelsen.

Derfor er det ikke sikkert, at du bliver optaget på grundlisten, fordi du ansøger om det.

Når grundlisteudvalget er færdigt med deres arbejde, sendes listen til Vestre Landsret. Landsretten trækker herefter lod, og ca. halvdelen af de personer, der er på listen fra kommunen, vil blive brugt som lægdommere.

Grundlisteudvalget i Randers Kommune har pr. 1. april 2023 indstillet lægdommere til grundlisten for perioden 2024-2027. Næste gang der åbnes op for ansøgninger er i 2027.

For at komme på grundlisten skal du kunne svare ja til følgende punkter:

Det følger af retsplejeloven, at de personer, der udtages til grundlisten, skal være egnede til at være lægdommere. Ved vurderingen af, om en person er egnet til at være lægdommer, må der lægges vægt på, at lægdommerens ansvarsfulde og ofte vanskelige funktion må forudsætte visse kvalifikationer af hensyn til både tiltalte og strafferetsplejen som helhed.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at sagerne i visse tilfælde kan strække sig over flere dage med en omfattende bevisførelse.

I forbindelse med optagelse på den endelige liste, vil Landsretten indhente en udtalelse fra Kriminalregistret, og Landsrettens præsident vil herefter afgøre, om en eventuel straf gør, at man ikke kan betegnes som ”uberygtet”.

Som tommelfingerregel må man ikke være straffet med frihedsstraf, større bøder, frakendelse af førerretten eller i øvrigt overtrædelser af straffeloven.

Retsplejeloven indeholder principper om mundtlighed og bevisumiddelbarhed, som betyder at sager som udgangspunktet skal forelægges mundtligt og umiddelbart for den dømmende ret. Det antages i retspraksis, at blinde ikke vil være i stand til at opfylde en lægdommers pligter, da den dømmende ret både skal se og høre de afhørte personer afgive forklaring, herunder se de afhørtes optræden og mimespil.

Funktionsnedsættelser, som f.eks. det at være gangbesværet eller kørestolsbruger har normalt ikke betydning for om en person er i stand til at varetage hvervet som lægdommer.

Anden etnisk herkomst end dansk

Personer, der udtages til grundlisten, skal udgøre et alsidigt sammensat udsnit af befolkningen. Grundlisteudvalget skal derfor tilstræbe at lave en grundliste med en repræsentation af aldersgrupperne 18-30 år, 31-50 år og 51-80 år, af mænd og kvinder, og af indvandrere og efterkommere svarende til deres andel af befolkningen i kommunen, jf. grundlistebekendtgørelsens § 4, stk. 1.

Definition af indvandrere og efterkommere:

Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.

Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.