Bæredygtig livsstil i Klimaliga

Alle kan være med til at gøre en forskel for klimaet og være en del af Klimaligaen i Randers Kommune. Hop op på cyklen, køb mere genbrug, sortér dit affald og spar på strømmen.

Nedenfor finder du info og en række links, der kan inspirere til en mere bæredygtig livsstil: 

  • Byg Smart fra Start: Randers Kommune er partner med FSC og Energitjenesten, der har udviklet siden Byg Smart fra Start, hvor du finder råd og vejledning, når det gælder bæredygtigt byggeri.

  • Spar energi: Energistyrelsen har udviklet siden SparEnergi, hvor du finder gode råd om el, varme og energirigtige løsninger. 
  • Giv Randers et træ: For 40 kr. kan du give Randers et træ, som bliver plantet og er med til at gøre Randers lidt grønnere. 

  • Plant skov: Der er muligheder for tilskud, hvis du planter skov, og du kan få vejledning og hjælp hos Randers Kommune. 
  • Lej en pendlercykel: For 100 kr. kan du leje en pendlercykel, som står klar til dig når du står af bussen eller toget

  • Tag bussen: Randers kommune har et stort busnet og fleksture, som sikrer, at du kan komme vidt omkring med kollektiv trafik. Her kan du se køreplaner og priser. 

  • Lån en elcykel: Har du mere end 5 km til arbejde? Så kan du være en af de heldige, som hver november bliver udvalgt som låner af en elcykel i 3 måneder.
     
  • Test pendler-app: Hvis du bor i Havndal eller Uggelhuse kan du være med til at teste en ny pendlerapp, GoTur, der skal fremme samkørsel. 
  • Verdensmålsfestivalen: Den 28. maj holdes der verdensmålsfestival i Randers - du kan være med i en arbejdsgruppe, møde andre og bidrage til at sætte bæredygtighed på dagsordenen.