Bæredygtige boliger

Som boligejer kan du være med til at skåne både klima og miljø - og som oftest også din pengepung.

De fleste hjem har et meget stort energiforbrug. Foruden energi til opvarmning skal vi naturligvis bruge strøm til en lang række apparater og maskiner i den daglige husholdning.

Energiforbruget i hjemmet er steget voldsomt de seneste 20 år. Fra at bruge strøm til kun de mest basale nødvendigheder som fx lys, radio/tv, støvsuger, strygejern og hårde hvidevarer, er vi i dag storforbrugere af strøm til alverdens elektronik, hvor meget af det bruger strøm hele døgnet.

En hurtig gennemgang af hjemmets stikkontakter og stikdåser afslører ofte, hvor meget elektronik der står og kører døgnet rundt, og hvor mange strømskrævende apparater, vi har i husstanden.

Vi har efterhånden hørt det mange gange. Det er let at spare på strømmen ved at slukke på kontakten. Vi er måske også blevet bedre til det, men der er stadigvæk rigtigt meget at hente i forhold til energibesparelser i hjemmet.

Så længe solen skinner og vinden blæser, er der energi nok til at opfylde alle vores energibehov. Teknologien er klar, det går bare lidt trægt med at udnytte de muligheder, vi allerede har.

Indenfor de næste 25-30 år vil udnyttelsen af den vedvarende energi tage mere og mere over for til sidst helt at erstatte de fossile brændsler (olie, kul og gas). Årsagen hertil er enkel:

  • Knaphed på olie, kul og gas tvinger os til at finde nye løsninger, bl.a. på grund af stigende priser.
  • Klimaproblemerne bliver mere og mere synlige og koster flere og flere penge. Vandstanden stiger, der dannes ørkner, stormene tager til i styrke, mangel på drikkevand visse steder og opstigende grundvand andre steder - bare for at nævne nogle.
  • Behovet for energi stiger efterhånden som vi bliver flere mennesker på jorden. Der vil blive knaphed på alle typer af brændsler i traditionel forstand. Det vil gælde for fossile brændsler, men også for andre brændselstyper som uran til A-kraftværker og ikke mindst biobrændsler som fx træ.

Vinderne i fremtidens teknologiske energiløsninger vil basere sig på solenergi, vindkraft, vandkraft og i et vist omfang på varmeenergi fra jorden.

De fleste energiinvesteringer betaler sig selv hjem indenfor en kort årrække i form af lavere udgifter på el- og varmeregningen. Derfor er det næsten altid en god idé at foretage energiinvesteringer i sit hjem, også selvom der ikke findes tilskudsordninger.

Selvom du sparer penge på dit energiprojekt, kan du måske også være heldig at få tilskud til investeringen. Det er som regel Staten, der opretter puljer, hvor borgerne kan søge penge til udvalgte energiprojekter. Det kan være ordninger, der giver skattefradrag for håndværkerudgifter i forbindelse med etablering af et nyt anlæg eller det kan være nedsættelse af elprisen til el-opvarmning.

Hvis du har planer om at energirenovere dit hjem, kan du måske samtidig tjene lidt ekstra penge ved at kontakte et eller flere energiselskaber, inden du går i gang med projektet. Energiselskaberne er nemlig pålagt at finde konkrete energibesparelser, og er derfor ofte villige til at give dig penge for dit energiprojekt – også selvom de ikke selv udfører projektet eller leverer energi til dig.

I 2015 er afregningsprisen pr. sparet kilowatt-time på mellem 20 og 60 øre.

Du kan høre mere om køb af kilowatt-time besparelser ved at henvende dig til energikonsulenterne i "dit" energiselskab.

Efterisolering af en dårligt isoleret klimaskærm er et af de væsentligste tiltag for at nedbringe energiforbruget og opnå bedre komfort og indeklima.

Klimaskærmen er dog ikke det eneste sted der kan efterisoler. Der kan stort set efterisoleres overalt i huset.

Typiske steder, hvor der kan efterisoleres:

  • Tagkonstruktioner
  • Lofter, som vender mod kolde rum
  • Skråvægge
  • Skunkrum
  • Ydervægge
  • Gulv over krybekælder
  • Kælderydervægge
  • Tekniske installationer (f.eks. kedlen på dit fyr og varmerør, der går gennem uopvarmede rum)

Det kan altid betale sig at efterisolere, hvis det drejer sig om at lægge et ekstra lag isolering ud på loftet eller fylde hulmuren med isolering.

Står du over for en ombygning eller renovering, kan det som regel også betale sig at efterisolere, når du alligevel er i gang. Der findes flere hjemmesider, hvor du kan tjekke og beregne, hvor meget der kan spares ved at efterisolere.

Læs mere om isolering

www.rockwool.dk

www.isover.dk

Et solcelleanlæg omdanner solens stråler til jævnstrøm som kobles direkte til dit eget elnet.

Et anlæg til et parcelhus består typisk af 10-30 m2 solcellepaneler, der sættes på taget. Produktion af jævnstrøm fra anlægget konverteres til vekselstrøm og sluttes til elnettet via en ekstra gruppe på din eltavle.

Administrationen af solceller i Danmark varetages af Energistyrelsen

Den strøm du producerer, bruger du enten selv eller også sender du den ud på elnettet, hvor andre kan bruge den. Når du ikke selv bruger strømmen sælger du strømmen til el-nettet. Tjek reglerne for afregning på ens.dk

Priserne på solcelleanlæg kan variere meget, men der kan også være forskel i anlæggenes virkningsgrader. En typisk tilbagebetalingstid på et anlæg vil i dag ligge på mellem 10 til 15 år.

Der gives op til 20-25 års garanti på anlæggene. – Det kan være en god idé at tjekke priser mm på nettet, inden du køber solceller, da priserne varierer en del.

Husstandsvindmøller (små vindmøller ved husstanden udenfor byområder) er efterhånden blevet så konkurrencedygtige i pris, at de har en tilbagebetalingstid på mellem 8-12 år. Det har betydet, at salget af de dansk producerede små vindmøller er i kraftig vækst. 

Læs mere om husstandsvindmøller på Energistyrelsens hjemmeside.

Energistyrelsens landsdækkende kampagne, BedreBolig har til formål at skabe større synlighed omkring forbedringerne af din bolig, som både du og vores klima vil kunne drage store fordele af.

Du har mulighed for at benytte en rådgiver, som kan gennemgå din bolig med dig med henblik på at finde frem til løsninger, der forbedrer din bolig set gennem klimabriller.

Find din nærmeste rådgiver.

At du også selv får en stor bonus ud af det, er jo bare et plus. Ved at overveje de forskellige muligheder, der findes inden for boligforbedringer, kan du blandt andet opnå:

  • Lavere varmeregning
  • Sundere indeklima
  • Bedre komfort uden træk og kulde
  • Moderne løsninger og arkitektur
  • Øget salgsværdi
  • Klimavenlig bolig, der sparer CO2.

Du kan læse mere om kampagnen på Energistyrelsens hjemmeside. Du kan finde foldere og hæfter på Randers Bibliotek samt i Borgerservice. Du er også velkommen til at kontakte Plan: plan@randers.dk.

Gør regnvandet til en medspiller

Som et led i at tilpasse byerne til den ekstra regn, der ventes i fremtiden, indgår lokal afledning af regnvand (forkortet LAR).

LAR omfatter mange muligheder for anden håndtering af regnvand, end de traditionelle metoder med afledning i lukkede kloakrør. 

Der er mange muligheder:

  • gennemtrængelige belægninger
  • græsarmering
  • planter frem for belægninger
  • regnbede
  • faskiner
  • fordybning i græsplænen
  • opsamling af regnvand til havevanding
  • genanvendelse til toiletskyl
  • tøjvask

Regnvand fra tage kan også anvendes og genbruges til forskellige formål.

Hvis området er egnet til det, bruges det ofte ved byggemodninger.

Det er også en mulighed i eksisterende bebyggelser, der er traditionelt kloakerede med ét-strengede eller to-strengede kloaksystemer. Nedsivningen skal dog ske under hensyn til grundvandet.

Særligt i områder med et-strengede systemer vil det miljømæssigt være en gevinst at holde regnvandet lokalt og ikke aflede det til kloaksystemet. Herved mindskes udledninger af spildevand til vandmiljøet og risikoen for spildevand i kældre.

Nedsivning kan også ske på din græsplæne eller i bede. Du skal blot være opmærksom på at der ikke må løbe vand udenfor din grund, f.eks. til naboen eller ud på vejen.

Regnbedet kan blot være en fordybning i græsplænen eller et andet sted i haven, hvor regnvand kan opsamles og langsomt nedsive i jorden. Regnbedet kan udformes på mange måder. Det vigtigste er, at der plads nok til at vand kan opstuves, når det regner meget.

Der gælder særlige regler for genbrug af tagvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger m.m. Reglerne er fastlagt i Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Erhvervs og boligstyrelsen har udarbejdet Vejledningen: Fra taget til toilettet - om brug af regnvand fra tage i wc-skyl og vaskemaskiner. Vejledningen indeholder en redegørelse for fremgangsmåden og fordelene ved opsamling og anvendelse af regnvand til brug i installationer, der ikke nødvendigvis kræver vand af drikkevandskvalitet.

Husk at regnvandsanlæg, hvor regnvand fra tage anvendes til wc og vaskemaskiner i boliger og boliglignende bebyggelser, skal udformes i overensstemmelse med Autorisationsloven, der fastlægger at:

  • arbejdet med vand- og afløbsinstallationer må kun udføres af autoriserede firmaer.
  • VVS-installatører udfører vandledninger og afløbsledninger i bygning.
  • autoriserede kloakmester udfører afløbsledninger i jord.