Forslag til klimaplanen

Randers Kommune ønsker at involvere alle - borgere, foreninger, virksomheder, organisationer - i at skabe den nye DK2020 klimaplan. Her ser du de forslag, kommunen har fået indtil videre.

Klik på overskrifterne nedenfor for at se forslagene:

- Bedre forhold for cyklister, infrastruktur for elcykler, elcykler til arbejdsbrug, etablering af flere skolekorridorer, cykelmotorveje, kampagner.
- Benzin fra bilerne. Spare på transport, der forbruger masser af CO2. Reducere brug af fossil brændstof.
- Bilerne ud af byen (med p-pladser rundt i yderkanten af byen, bilfri zone i midtbyen (forslag fra borger, studerende). 
- Bilfri (søn)dag (evt. bare på nogle udvalgte veje og en gang om måneden/året – afhængig af hvad der kan lade sig gøre).
- Massiv indsats på kollektiv trafik. Vi bor 10 km fra Randers C, og den lokale bus kører ikke længere i vores landsby. Derfor ender det ofte med en masse ekstra kørsel, når fx husets teenager skal ud af huset (vi har p.t. knap 3 km til nærmeste bus).
- Ekstra afgift hvis en privat husstand har mere end een bil registreret.
- Indføre elbusser.
- Gratis parkeringspladser til el-biler i Randers.
- Kun indkøb af elbusser i fremtiden, enten batteri eller hydrogen.
- Bedre infrastruktur/køreplan for busser/tog så de er mere attraktive end i dag.
- Bilfri zoner omkring skolerne.
- Billigere buspriser.
- Busprioritering/eget spor til bus - det vil give mere glidende trafik og fremme kollektiv transport.
- Delebiler bør være et tilbud i de tæt befolkede dele af Randers by, som man har i fx Bremen i Tyskland. Parkeringsbehovet vil forventeligt blive mindre, hvis flere beboeres kørselsbehov i bil er mindre i disse områder, og de derfor vælger at erstatte egen bil med en delebil. Flere beboere i Randers by har måske blot er et behov for at kunne gøre brug af en bil i særlige situationer.
- Der skal stilles el-shuttle-køretøjer til rådighed for pendlere og andre, med opsamlingssteder div. steder. Og busserne skal være mindre (forslag fra virksomhed).
- Erstatte buslinjer med dele-elbiler i nogle af landsbyerne.
- Fjerne afgiftsfri p-zone ved rådhuset/Randers Regnskov.
- Flere lade-stationer til el-biler og evt. gratis parkering til el-biler for at fremme el-biler i Randers Kommune.
- Frem samkørsel (fx i dele-elbiler) via partnerskaber, undersøge potentialer ved evt. at dele kommunens bilpark.
- Give bedre forhold for eldrevne køretøjer.
- Gratis parkering til elbiler (og andre bæredygtige transportmidler).
- Kommunen kan gå i dialog med transportministeriet om muligheden for miljøzoner i midtbyen.
- Mht. trafikken i den indre by; der burde gøres noget, fx luk "sløjfen". Jeg må springe for livet - der køres stærkt ad Rådhusstræde og Torvegade. 
- Måske sørge for mere samkørsel i stedet for mange biler.
- Optimering af signalanlæg (mere intelligent styring vil reducere start/top i trafikken), bedre forhold for p-søgende trafik.
- Planlæg for forringet fremkommelighed for CO2-belastende køretøjer i udvalgte områder.
- Ren el-drift af bybusser snarest mulig eller ved næste udbud.
- Sikre udbygning af lokal ladeinfrastruktur jf. Ladestanderbekendtgørelsen ( 5. marts 2020) med krav om forberedelse v. nybyggeri og større ombygninger med mere end 10 p-pladser samt bestående bygninger (ikke beboelse) med mere end 20 p-pladser.
- Solceller på busserne (forslag fra studerende)
- Styrke indsats for at få flere til at bruge offentlig transport.
- Så mange processer som muligt bør foregår lokalt, for at minimere transport. Vores plast kan allerede renses og laves til genanvendeligt materiale i kommunen. Vi mangler at lave vores egen pulp af organisk rest. Produkterne af denne pulp som er biogas og kompost kunne benyttes i kommunen.
- Udarbejd plan for ladeinfrastrukturen til elbiler og betydningen for belastning af det lokale elnet.
- Virksomheder kan med fordel samtænke fragt/leverancer (forslag fra virksomhed).
- Vores by er ved at kvæles af trafik, hvorfor ikke få lavet den bro uden for byen så vi kan få noget af den tunge trafik og det gennem gåendetrafik.
- Der kommer meget trafik in af Hadsundvej og det kunne også hjælpe på det kommer ind af Grenå Jeg har svært ved at det hjælper med den klimabro som der tales om, jeg tror at der bliver mere trafik inde i byen.
- Planlægning og placering af erhverv nær motorvej.
- Ændring af drivmidler. Man kan fx understøtte dette ved placering af ladestandere til tunge køretøjer ved lastbil-p
- Kan man se i, om vi kan understøtte etableringen af pakkeshops rundt omkring – således at fragtbiler ikke skal hjem til folk, men pakker kan afleveres i færre stationer?
- Signaloptimering på de store ruter for lastbiltrafikken, således at der er mindre tomgangskørsel (kommer også andre til gode). For 1-2 år siden lavede vi signaloptimering på Aarhusvej, der sparede både rejsetid , men også co2.

"Dialog med landbruget om at øge humus-laget, opsamling og omdannelse af CO2 fra biocovers og pløjefri dyrkning.
"
Dialog med landbruget om muligheden for at opsamle metan i staldanlæg (bruges til varme/el) og ændret fodersammensætning for kvæg.
- Et forslag til mindskelse af drivhusgasudledning fra landbruget er at avle færre dyr og spise mindre kød. Især hvad angår svin og kvæg.
- Etablering og bevarelse af de ”grønne kiler” i kommunen. Biodiversitet må godt tage plads i det offentlige rum og træer optager CO2.
- Fortsat etablering af nye vådområder - samarbejd med lodsejere om at oversvømme lavbundsarealer (evt. vinteroversvømmelser ved vandløb).
- Håndhæve træpolitikken strengt, særligt i forbindelse med udstykninger og arealforvaltning i øvrigt. Og indføre et én-til-to erstatningskrav, hvis der fjernes træ.
- Indstifte en miljøpris til kommunens mest klimavenlige landbrug.
- Inspiration fra DR's TV-serie "Jagten på den vilde natur": Flere områder med vildt græs og urter, som bier og insekter kan få glæde af. Kommunen, virksomheder og private skal omlægge de store arealer af græs til vildtblanding.
- Køerne skal væk fra engene.
- Landmanden som vandforvalter. Etabler "p-pladser" for vand, som så kan bruges ved tørke.
- Lukke grøfter, oversvømme lavbundsarealer (stopper ”afbrænding” af jordens kulstof – og øger biodiversiteten).
- Opkøb af jord, der kan gavne klima- og naturprojekter i kommunen.
- Opkøb flere kommunale arealer til nye vådområder.
- Opkøb flere kommunale arealer til skovrejsning. Etabler skov med ammetræer til biomasse. Plant kommunal energiskov.
- Plant mere kommunal skov, både den blandede løvskov som vi har i dag, men også mere produktionsorienteret skov på arealer, hvor dette er relevant.
- Private vandløbsejere skal informeres om, at vinteroversvømmelser er godt for klimaet og naturen (diversitet).
- Samarbejd med landbrug om indsats for udtagning af lavbundsjorder, gør opmærksom på kompensationsordninger og udvikl evt. partnerskaber om klimakompensation.
- Samarbejd med landbruget og private om fælles indsats for at etablere mere skov. Gør det endnu mere attraktivt for private at rejse skov. Gør opmærksom på udpegede positive skovrejsningsområder og tilskudsmuligheder.
- Spildevandsslam indeholder meget fosfor, som er en ressource, der er mangel på. Kvaliteten af Randers Kommunes spildevandsslam skal forbedres, så en større del kan anvendes på landbrugsjord i stedet for at blive brændt af og kørt i deponi. Partnerskab med Vandmiljø Randers.
- Stil krav om skovrejsning i tilknytning til nye udstykninger.
- Sørg for, at landbruget øger humus-laget på markerne. Det binder CO2, udvaskning af næringsstoffer mindskes, og det øger jordkvaliteten. Det kræver, at landbruget agerer anderledes: Jorden skal ikke pløjes og vendes. Husdyrgødning (evt. "fermenteret gødning") skal anvendes, fremfor kunstigt fremstillet gødning. Og man skal sørge for organisk materiale (fx. stængler) på markerne, der kan omdannes til humus-lag.
- Stop for udvidelser af svineproduktioner i kommunen.
- Opfordre landmænd til at producere flere grøntsager/mindre kød. Dette på baggrund af den store andel dyr + foder til dyr i dag fylder i landbruget. I stedet kan laves flere vilde områder/skov - noget de skal have en kontant bonus for at oprette og opretholde.
- Støtte til omlægning af landbrugsarealer til vild natur (både for store og mindre ejendomme).
- Tænke i løsninger for en opsamling og omdannelse af det CO2, der udledes fra biocovers.
- Plante mere vild skov, lave mere fredet/vild natur
- Udbred tiltag, som allerede er igangsat. Fx pløjefri dyrkning (som er mere udbredt end økologi). Hvem i kommunen gør det? Kan det udbredes mere?.
- Vi skal plante flere træer.
- Ændring af driften af kommunale grønne områder (der er stadig mange steder, hvor græs slås hver uge og hække klippes ofte). Fx høslet, græsning og biomassehøst i stedet for græsklipning og dyrkning på udvalgte kommunale arealer.

- Virksomheder og private bør opfordres til at skifte til klimavenlig el + varme
- I dag koster det ekstra, hvis man tilkøber klimavenlig el/varme ved udbyderne, men det bør ændres til at blive billigere/gratis, så flere skifter.
- Bæredygtig vandforsyning. Vandværkerne skal være ”selvforsynende” med strøm - ved opsætning af solceller, vindmøller m.v..
- Investere mere i bæredygtige energiformer, og se global opvarmning som et reelt problem.
- Kommunen skal gå forrest med solcelleløsninger og andre relevante VE-anlæg, fx jordvarmeanlæg, på kommunale bygninger – det kan fx være et krav ved nybyggeri.
- Kommunen skal udarbejde en egentlig vindmølleplan, herunder: Afdække muligheder for udskiftning af mindre/udtjente møller til større vindmøller. Afdække mulige nye placeringsmuligheder for store vindmøller. Arbejde med tidlig borgerinvolvering og lokalt ejerskab.
- Kommunen skal udarbejde en solcelleplan, med fokus på samspil med andre anlæg for vedvarende energi og beskyttelse af grundvand/natur. Planen skal omfatte samarbejde med landbrug om udpegning af arealer og skal skabe mulighed for etablering af solcelleparker.
- Solceller på busser.
- Udarbejd, sammen med interessenter, en handlingsplan for produktion af biogas (fx af pulp fra husholdningsaffald, husdyrgødning), scenarier for udvidelse og etablering af anlæg, mulighed for synergier og afsætning.
- Solvarme-anlæg (vandbåren) til supplering af den eksisterende varmeproduktion i kombination med varmepumper.
- Se eksempel på hvordan man har opnået 97 % reduktion af CO2 i Hvide Sande: https://www.mynewsdesk.com/dk/dansk-fjernvarme/pressreleases/hvide-sande-fjernvarme-modtager-fjernvarmeprisen-2020-3047001
- Økonomisk støtte til hjemme batterier, for at udligne svingninger i elnettet.
- Udnyttelse af gas potentiale i grønt og kompostaffaldet.
- Ved arealer med afvanding (pumpelag), så opsæt solceller og etabler græsning på arealerne (i stedet for omlægningsdrift).
- Al energi, der bruges i Randers Kommune, skal komme fra vedvarende kilder (dvs. vi skal udfase "sort" strøm).
- Der skal etableres partnerskab mellem kommune, fjernvarmevirksomheder, Vandmiljø Randers, rådgivere og virksomheder, så spildvarme udnyttes bedre.
- Det er et stort problem for virksomheder med afgifter – fx på overskudsvarme. Afgifterne skal sænkes.
- Erstat kul og træ med biogas i produktionen af el og varme.
- Kommunen skal samarbejde med el- og varmeforsyningsselskaber om plan for vedvarende energi og udnyttelse af den eksisterende el-infrastruktur (med fokus på optimal planlægning i forhold til net-kapacitet).
- Kortlæg kilder til overskudsvarme (mængder, temperaturer, tidspunkt), og dialog med virksomheder om problematikker (fx afgifter), der hæmmer brug af overskudsvarme og integrering af spild-/overskudsvarme i varmeforsyningen.
- Kunne man via et jordvarmelignende anlæg opsamle varmen fra asfalten under kompostmilerne og udnytte energien til fx. opvarmning af/varmt vand til mandskabsbygningen på genbrugspladsen?
- Samarbejd med varmeforsyningerne om en fremtidig brændselsfri fjernvarme, udfasning af fossile brændsler og udvidelse af forsyningsområder, gennem rådgivning/hurtig sagsbehandling, evt. netværk.
- Varmegenindvinding fra spildevand. Partnerskab med Vandmiljø Randers.
- Varmeplan for varmeværker. Plan for ophør af brug af olie, kul og nu også snart biobrændsel og i stedet erstatte med vedvarende energi (varmepumper). Syddjurs Kommune er i gang.
- Dialog med alle interessenter om udbygning af fjernvarmeforsyningen til områder, der i dag varmer med naturgas eller olie.
- Udarbejd varmeplan i samarbejde med fjernvarmeselskaber - med klar afgrænsning af nuværende og kommende fjernvarmeområder.

- Bæredygtighedscertificering (DGNB) af kommunalt nybyggeri - alt byggeri over 20 mio. bæredygtighedsmærket.
- Gentænk kommunale nedrivningsopgaver - fx sortering på stedet. Kommunen skal sikre, at en vis andel genbruges ved nedrivning. Der skal stilles krav om, at alle bygninger inden nedrivning kortlægges for mulige genanvendelser.
- Mere direkte genbrug af bygge- og anlægsaffald fx mursten internt i kommunen. Indrette udbud og betingelser efter det.
- Prioriter genbrugsasfalt (stil krav om klimavenlige produkter), veje etableres med Remix-metoden.
- Alle bygninger, der bygges i kommunen, skal have visse krav til at byggematerialer er klimaneutralt fremstillet eller lavet af genbrugsmaterialer.
- Prioriter i højere grad genbrugsmaterialer ved kommunale udbud. Brug fx. genanvendelige byggematerialer, emballage af genbrugte materialer, genbrugsasfalt, og prioriter "design til adskillelse". 
- Styrk samarbejdet mellem kommune, investorer, byggefirmaer og håndværkere i forhold til at efterspørge, udvikle og udbyde bæredygtige løsninger i bygge- og anlægsprojekter.
- Tænk klima ind i regulativer, og stil CO2-krav til entreprenører under byggeri og anlæg - prioriter indkøb af CO2-venlige materialer (som CLT-elementer, FSC-mærket træ, CO2-neutrale gulve, genbrugsmaterialer, design-til-adskillelse, træ i stedet for sten, når vandløb restaureres etc.) i kommunalt byggeri/anlæg.
- Vejbelægning med "kassetter" lavet af plastaffald.
- Kommunen bør stille krav til leverandører/byggefirmaer i forbindelse med kommunalt byggeri (fx Svanemærket byggeri eller DGNB)
- Arbejde med adfærdsændring hos lokale indkøbere i kommunale institutioner. Indkøbsafdeling inspirerer indkøberne til at vælge genbrug, fx.. 
- De kommunale institutioner og virksomheder kan være rollemodeller, når det kommer til affaldssortering og –minimering, så man som borger møder den samme affaldssortering som man gør i hjemmet.
- Gå foran med sortering i kommunale institutioner. Indsats for affaldsminimering i alle kommunale institutioner, bl.a. ved et stærkere partnerskab mellem Affald & Genbrug og Børn og Skole.
- I indkøbspolitikken skal der stilles krav om, at alle plastemner, der købes, skal være produceret af genbrugsplast, gerne lokalt.
- Kommunen skal udnytte mulighederne i udbudslovgivningen og reparer i stedet for at købe nyt.
- Kommunens forbrug af engangsartikler skal minimeres – specielt engangsartikler af plast – skal minimeres, og der, hvor de ikke kan undværes helt, erstattes af mere bæredygtige løsninger – både mindre CO2 belastende, men også cirkulært af hensyn til en langsigtet klimaløsning. Reduktion af engangsservice (paptallerkener, plastikkrus, plastikbestik m.v.) fx ved at man kan tage service fra kantinen.
- Minimer indpakning og emballage, brug genanvendelig emballage, ved kommunalt indkøb.
- Benytte genanvendelig overfladevand fra tage, på vaskeplads i kommunens drift.
- Etabler pulje til udskiftning af offentlig belysning til LED (skoler, idrætshaller, parker, plejecentre mv.).
- Solceller på samtlige kommunale bygninger.
- Fremme el-drevne - helt eller delvis - entreprenørmaskiner i kommunale anlægsprojekter.
- Hvilke streaming-tjenester bruges af kommunen? Kan der vælges nogle der er mere klimavenlige i den energiform, der anvendes til serverparker og enorme datacentre. Og kan man pre-indstille kommunens computere og mobiler til en lavere kvalitet/opløsning?
- Indkøb eldreven værktøj i kommunen (med fokus på effektivitet), og brug i højere grad eldrevne entreprenørmaskiner.
- Installer ny (energieffektiv/LED-) belysning i/ved alle kommunale bygninger, evt. med lys-sensorer.
- Kortlæg mulighederne for at finde synergier i brug af kvadratmeter i kommunale bygninger, fx som i Dronningborg-projektet, hvor man arbejder med "det fælles 4.".
- Krav om brug af grøn/vedvarende energi i offentlige bygninger.
- Opstil grønne kriterier for brug af sol, vind og kvadratmeter i kommunens bygninger, og spar mere energi, fx LED-belysning, lyssensorer, adfærd og styring af energiforbrug, mindre vask af arbejdstøj, indkøb af el-værktøj og optimal brug af m2.
- Randers Kommune kunne arbejde på at ændre loven, fx så kommunen må opsætte og bruge kommunale solceller. Fjerne særregler for opsætning af kommunale solcelleanlæg.
- Samdrift (fx mellem havn, kommunens ejendomsservice, affald og driftsafdelingen, vil give bedre udnyttelse af maskinpark og værkstedsfaciliteter.
- Øget fokus på styring af energiforbrug i kommunale bygninger - målbarhed, adfærd, regulering, intelligente løsninger (fx robotter), hyre energikonsulenter osv.
- 4 dags arbejdsuge og hjemmearbejde til reduktion af kørsel samt fælles indkøb af co2 kvoter til dækning af udledningen.
- Alle kommunens køretøjer udskiftes (over en årrække) til el-drift samt at der etableres lade-mulighed for medarbejdernes elbiler, på kommunernes arbejdspladser. Der er måske ikke så mange der har elbiler endnu, men sådan en mulighed for opladning, vil helt sikkert motivere flere medarbejdere til at skifte til elbil.
- Etabler p-pladser til kommunale medarbejdere på udvalgte steder ved indfaldsvejene , for de, som kommer fra andre byer, og opstil gratis lånecykler.
- Fokus på at reducere antal kørte km (færre leverancer) i forbindelse med kommunale udbud. 
-Kan man se på, om der i kommunale udbud kan lægges mere vægt på drivmidler? Fx vinterdrift.
- Kommunens køretøjer – kan drift- og ejendomsservice’s køretøjer måske (som forsøg med nogle ?) overgå til at være eldrevne?
- Fremme car-pooling for kommunale medarbejdere - fx ved høj kørsels-takst til møder, hvis alle deltagere kører sammen, eller etablering af et forum/en klub for samkørsel.
- Giv kørselsfradrag til kommunale medarbejdere fra 1 km - samme sats som i bil, når folk cykler, går, løber på arbejde (elcykel: 30% i forhold til almindelig cykel).
- Alle (så vidt muligt) offentlige køretøjer udskiftes med el- eller hybridkøretøjer, og den dertil brugte strøm skal komme fra danske vindmøller eller anden grøn energi.
- Højere indhold af fornybart brændstof i kommunale biler samt hos tilbudsgiver på driftsopgaver og indkøb af CO2 kvoter for resten.
- Indføre konkurrenceparametre ved udbud på transportområdet - fokus på elektrificering. Ved udbud ift. kørsel kan der være krav om X procentvis kørsel på el.
- Indkøb el-kommunebiler. Offentlige biler (hjemmepleje, park, affald m.v.) kører på el.
- Installere fyldningssensorer i offentlige skraldespande og i større containere (undergrundscontainere) for at spare kørsel og tømning. Udfase husstands-afleveringen af de grønne plastikposer (hvis der stadig skulle være et behov for at aflevere dem, så lave en ordning, hvor skraldemændene tager dem med ud, når de alligevel kører ud til husstandene).
- Introducer systematiske hjemmearbejdsdage på kommunens arbejdspladser. Øget brug af hjemmearbejde igennem mere smidige muligheder for hjemmearbejdsdage (for dem, der kan arbejde hjemme) – det mindsker transport til og fra arbejde.
- Kommunale ansatte skal cykle (fx på udvalgte dage).
- Kommunens egen flåde (biler, busser, skraldebiler m.m.) elektrificeres mest muligt. El (eller VE-brændstof/biodiesel) som et kriterie (konkurrenceparameter) i udbud. Fx. i driftens bilpark, eller hjemmeplejens biler.
- Nudge til, at ansatte tager cyklen/går til møder indenfor en radius på 5 km. Lånecykler til rådighed.
- Placer et evt. nyt rådhus i forhold til offentlig transport. Ansæt så vidt muligt folk, der bor lokalt, for at mindske CO2-udledningen i transport.
- Reduktion (eller komplet afskaffelse) af udlandsrejser i forbindelse med studieture, udveksling, konferencer mv. for kommunale medarbejdere. Begræns kommunens transport, især via fly.
- Tillad, at der bruges op til en times transport i arbejdstiden, på kommunale arbejdspladser, for at signalere, at det er ok at cykle, gå, løbe til og fra job selvom det tager længere tid. Det vil ydermere gavne folkesundheden.
- Udlejning af billige sommerhuse til kommunale medarbejdere for at mindske udlandsrejser.
- Øget brug af onlinemøder med eksterne parter og kommunale netværksgrupper. Sparer både tid og transportforurening.
- Det offentlige kunne stille krav til mærkningsordninger.
- Have flere kødfrie dage, fx i kantiner, da kødproduktion udleder meget CO2.
- Indkøb og udbud bør – så vidt muligt – gå efter indkøb af de mindst klimabelastende produkter/løsninger (hvor der tænkes hele livscyklussen ind, så det er en langsigtet klimaløsning).
- Klimavenlig frugtordning – hvorfor de triste italienske øko-æbler – når de konventionelle danske æbler er mere klimavenlige – og smager bedre?.
- Kommunal indkøbspolitik for kød: Sætte krav til CO2-ansvarligt opdræt, herunder naturplejekvæg. Stil fx også krav til vores dyreholdere om, at en så stor andel som muligt af kvæget skal være krydsningskalve (er godt for klimaet, fordi koen så ikke kun giver naturpleje og kød, men også ”hjælper til” i mælkeproduktionen.
- Kommunen bør efterspørge retur-ordninger og stille krav om kortlægning af mulige genanvendelser inden nedrivning (fx af beton) så det kan genanvendes.
- Kommunen skal indkøbe genbrugsmøbler til det offentlige rum.
- Lav totaløkonomiske beregninger (TCO) og vurder livscyklus (LCA) mht. levetid, energiforbrug m.m. på anlæg (vugge til grav).
- Medlemskab af POGI - eller at Randers Kommune lever op til POGI-kriterierne i kommunale indkøb. 
- Minimer print på kommunale arbejdspladser.
- Prioriter klimavenlig mad i kommunale institutioner. Lave ”ugens bæredygtige ret”, hvor opskriften bliver lagt på intra. Tænk bredere end ”økologisk”og ”vegansk” (som er ord, der deler befolkningen). Hvis vi kun taler om klimaeffekten af kødløse dage, så taber vi halvdelen af folk fra start. Kommunens egen kantine kunne være frontløber. Eksterne parter, da det handler om at udbrede kendskabet til nem og velsmagende klima-mad.
- Prioritere Møbelcirklen. Etablere en møbelbørs for alle kommunale møbler – krav om, at møbler repareres og at der ikke købes nyt for noget, der kan repareres.
- Randers Kommune bør prioritere mærkningsordninger under tilstrækkelighedsprincippet (fx. Svanemærket eller FSC ved træ). Fx ved at fastsætte en minimumssats for andelen af mærkede produkter eller gøre andelen af mærkede produkter til et konkurrenceparameter. Det kan være en måde at prøve at få mærkninger ind i udbud, hvor markedet ikke kan levere.
- Randers Kommune kan arbejde for, at flere indkøbsaftaler indgås i regi af Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) som indgår rammeaftaler på statens og kommunernes vegne. Her stiller SKI specifikke mindstekrav til produkters miljøpåvirkning – fx om energieffektivitet, materialer eller genanvendelsesmuligheder (vær dog opmærksom på, hvorvidt SKI kan udarbejde rammeaftaler som er ”bedre” end de aftaler, som kommunen selv eller KomUdbud udarbejder. Kommunen har fokus på de samme områder, men får mindre medbestemmelse, når SKI udformer deres rammeaftaler, da de skal favne på tværs af hele landet).
- Randers Kommune skal opstille klarere retningslinjer for, hvor meget, bæredygtighed skal prioriteres (i forhold til pris) i kommunalt indkøb - og tilpasse indkøbspolitikken, hvis Randers Kommune er villig til at på kompromis med indkøbspriser til fordel for en reduktion i klimaaftrykket.
- Skabe mere opmærksomhed hos kommunale indkøbere omkring CSR-certifikater for at skab motivation og anerkendelse af de institiútioner og virksomheder, som i særlig grad bidrager til den bæredygtige udvikling.
- To kødfrie dage i kommunens kantine - og generelt mindre kød i retterne. Måske helt fjerne kødet i kantinen? Meget mere vegetarisk mad i alle kommunale institutioner og kommunale kantiner og madordninger, med udgangspunkt i og opbakning til de retningslinjer om sund og klimavenlig mad, der kommer fra klimaministeriet og fødevareministeriet.
- Tænk lokalt i stedet for globalt (så vidt muligt), når det gælder kommunale indkøb. Prioriter danske sæson-råvarer. 
- Tænk returordninger ind i planlægningen af kommunale indkøb.
- Ved kommunalt indkøb bør man altid foretage en livsclyklusanalyse (LCA) og analyse af totalomkostninger (TCO), når der er værktøjer tilgængelige (fx. via LCAbyg.dk og Miljøstyrelsen).
- Opkvalificering af kommunale medarbejdere, vedr. bæredygtighed.
- Randers kommune kunne indføre "360 graders sagsbehandling", med fokus på både økonomi, miljø/klima og det sociale.
- Randers Kommune skal synliggøre CO2-regnskabet - både det interne (for kommunen som virksomhed) og det eksterne (for kommunen som geografi).

- Afdæk potentialer og muligheder for husstandsindsamling af fx tekstiler, tetrapac og pap.
- Afdæk, sammen med borgere og virksomheder, mulighederne for udviklingen af 'Klimaklynger', hvor der fx udveksles/deles energi, materiel eller m2.
- Affaldsskolen skal tilbyde forløb om affalds klimabelastning og hvad man selv kan gøre for at minimere sin udledning gennem valg af produkter/varer, affaldsminimering og affaldshåndtering.
- Arbejd strategisk med rammerne for materialevalg/-krav i lokalplanlægningen (fx vedr. byggeri i træ, muligheder for selvforsyning af energi, matrikelstørrelser der understøtter jordvarme). Afdæk muligheder og udfordringer i planloven og bygningsreglementet. Også brandingværdi.
- At Randers Kommune støtter op om Klimaklyngen Randers' idéer om erhvervsklynger/boligklynger, ved: 1) At Randers Kommune er en samarbejdspartner, der støtter op om erhvervsklyngens behov og udvikling og er med til at sprede det gode budskab. 1) At Randers Kommune er medspiller til udabrjedelse af lokalplan, er sparringspartner i byggetekniske regler, biodiversitetsviden og er medskaber til synergi til klyngernes eksistens. 3) At kommunen vil facilitere projektet i partnerskab med private aktører.
- Boligklynge på område nordvest for Øster Bjerregrav (matrikel nr. 24A, godt 100.000 m2). Vi foreslår dette område udlagt som byudviklingsområde, med henblik på at etablere et antal klimaklynger med bæredygtige boliger. Boligklynger etableres som under 1a. Denne del af forslaget kan ikke startes i morgen, men kræver en kommunal plan-behandling. Baggrunden for forslaget, er at kombinere bæredygtige boligklynger med ønsket om at understøtte udvikling i byer i landområder, hvor både skoler og lokale aktiviteter har brug for flere beboere.
- Boligklynge på området ved Thomas Edisonsvej i O. Hornbæk. Området består af matr. numrene 14.c., 34a., og 29b. Over Hornbæk. I alt godt 192.000 m2.
- Vi foreslår dette område udlagt som byudviklingsområde, med henblik på at etablere et antal klimaklynger med bæredygtige boliger. Området skal deles op i etaper, hvor der kan eksperimenteres med byggeformer, materialer, energi mv., og med udnyttelse af de synergier der måtte opstå i den på nabogrunden liggende erhvervsklynge. Her er der plads til etablering af permanente Tiny houses, og andre alternative boformer, ligesom der vil kunne eksperimenteres og udvikles boliger af både kendte og nye materialer. Der vil kunne bygges til både minimalister, til folk der vil have god plads, og folk der f.eks. vil have mulighed for selvforsyning af grøntsager. I de enkelte etaper etableres der relevante fællesanlæg. Denne del af forslaget kan ikke startes i morgen, men kræver en kommunal plan-behandling.
- Boligklynge ved ved Mikkelstrupvej ved Sønder Borup/Munkdrup. Området er udlagt til boligformål, og på området vil der kunne etableres en boligklynge, med bæredygtige boliger. Området ligger øst for E45, lige overfor industriområdet der ligger umiddelbart vest for E45. I industriområdet er der/bliver der store mængder af overskudsvarme fra erhvervsproduktion. Varme der i dag ikke kan udnyttes. Boligklyngen etableres som under 1a. men der skal samtidig forsøges at skabe mulighed for anvendelse af overskudsvarme. En 1. etape vil kunne etableres meget hurtigt, medens en 2. etape bør afvente en løsning med overskudsvarme.
- Brug undervisning til at fremme viden om bæredygtighed.
- Bryde med "smid-væk"-kulturen og i stedet købe genbrugsvarer.
- Butik bør uvikle koncept med salg af varer uden emballage/tilbyde speciel emballage (med pant), der kan vaskes og genanvendes (specialaftaler med grossister).
- Butikker skal integrere genbrug i deres butikker - nudging, genbrug, let og lækkert.
- Del maskiner og funktioner mellem kommune og private. Opret fx "library of things”, eller samarbejd om at etablere ‘lejesamfund.
- Dem, der slår græs i rabatterne, burde fjerne plastik og dåser før de kører over det og spreder det endnu mere. 
- Der burde være ensartede budskaber/regler, når det gælder virksomheders affaldssortering.
- Des bedre vi alle bliver til at sortere vores ”affald” des bedre for miljøet og des billigere bliver det at købe ting lavet af genbrugsmaterialer. Derfor er det vigtigt at informere os alle om hvad og hvordan vi kan sortere vores affald og give os forståelsen for hvorfor det hænger sådan sammen. Så oplysning. Helt klart mere oplysning til borgerne om affaldssortering. Der er alt for mange der endnu ikke kan sortere korrekt.
- Energirådgivning og vejledning. Rådgvining til SMV'er i grøn omstilling.
- Erhvervsklynge på området ved Thomas Edisonsvej i O. Hornbæk. Området ejes af Randers kommune, og er udlagt som erhvervsområde. Området er velanlagt, men kun enkelte af grundene er anvendt i dag. Vi foreslår: 1) At hele området udlægges som klima-erhvervsklynge. Her kan klima-iværksættere etablere nye virksomheder, ligesom der vil være plads til en hel del større eller mindre virksomheder, der vil kunne etablere produktions eller servicevirksomheder her. 2) At Randers Kommune etablerer en pavillonbygning i området, hvor der opbygges et kommunalt klima-videnscenter der dels skal servicere og sælge ideen til virksomheder, dels etablere en informationsvirksomhed (skoletjeneste) omkring kommunens klimatiltag. 3) At der på en lille del af området etableres en ”Tiny Camp”, hvor der på lejebasis kan opstilles flytbare Tiny houses. Området, og de enkelte grunde, er i stort omfang omkranset af bevoksninger. De enkelte Tiny houses vil kunne placeres ind i kanten af disse bevoksninger. Tiny Campen skal indgå i formidiingen af klyngen. Dette forslag vil umiddelbart kunne iværksættes, da området allerede er byggemodnet og udlagt til erhvervsformål. Såfremt der efterfølgende. opstår behov for udvidelse af området, kan det ske ved at inddrage området mod øst frem til E45.
- Etabler "task force", hvor virksomheder, med økonomisk hjælp fra kommunen, rådgiver om grøn omstilling.
- Familie genbrugsvarehus/genbrugsmesse.
- Find på en løsning hvor genanvendelige ting fra dødsbo kan afleveres til genbrug i stedet for at blive afleveret på en måde, hvor det går i stykker og ikke kan bruges.
- Flodbyen Randers/Byen til vandet som prestigeprojekt i partnerskab med investorer om bæredygtig udvikling af særlige fokusområder (fx selvforsyning af energi, delte kvadratmeter og ressourcer, transport, grønne korridorer m.m.)
- Fokus på at bruge færre ressourcer - eller at genanvende materialer - i forbindelse med byggemodninger, allerede i lokalplanlægningen.
- Forbedr kvaliteten i sortering af beton, så den kan indgå i produktion af nyt kvalitetsbeton eller asfaltproduktion.
- Forhandlere/virksomheder kan lægge pant på flere produkter.
- Formidle den gode historie om et landbrug/virksomhed der sparede mange penge på energioptimering.
- Frem affaldssorteringen, fx ved at belønne god affaldssortering, skabe mulighed for affaldssortering på offentlige arealer og udbrede viden om, hvad der sker med affaldet.
- Frem energieffektiviseringer og elektrificering i industrien gennem dialog i forbindelse med tilsynsbesøg, ved at etablere fora og hylde de gode eksempler, og ved at øge viden og datadeling på tværs af sektor.
- Genbruge mere. Ikke bruge masser af papir unødigt. Genanvende plastikposer - bruge engangsnet for minimering af plastik. Stoppe brug-og-smid-ud-kultur. Bruge genanvendelige flasker. Lade være med at bruge genbrugs-bestik/kopper etc..
- Hent inspiration i Berlin, hvor kommunen faciliterer, at "grønne" iværksættere finansieres.
- I nedrivningsprocesser kan kommunen anvise, hvor affaldet skal henvises til. Nogle materialer vil kunne genbruges direkte, mens andre materialer skal sorteres, renses og oplagres, inden de igen kan indgå i et nyt byggeri.
- Ikke bruge elektricitet og i stedet bruge den gammeldags måde.
- Indgå partnerskaber/dialog om forsyningsmuligheder med industrien og kortlægning af, hvor store dele af fx naturgassen, der kan erstattes med el – og hvilken andel, der kræver fx biogas til processer.
- Indret genbrugspladserne efter affaldshierakiet gerne med Finderiet som den første mulighed (direkte genbrug) derefter containerne (genanvendelse) og til sidst, altså længst væk, mulighed for deponi.
- Kommunen skal etablere et videnshus (CO2-neutralt lavenergihus med genbrugsmaterialer), hvor børn, voksne og håndværkere kan se, røre, forstå og få hjælp/ideer til at affaldsminimere, genbruge og genanvende. Affaldsskolen skal i en del af huset have eget affaldslaboratorie/ værksted. Herudover repair-café i huset.
- Kommunen skal udbrede viden til borgere om bæredygtigt byggeri og energieffektivisering, fx gennem temadag med virksomhedsstande og oplæg (om energioptimering, materialevalg, udgifter og besparelser, energimærker, nedlægning af olietank, fordele ved renovering vs. nybyg etc.). Evt. også fokus på ”bæredygtig hverdag” (transport, mad, forbrug af tøj og elektronik, osv.)
- Krav fra bygherrer om, at der skal affaldssorteres.
- MacDonalds er en kæmpe synder, som jeg ville ønske ville føre en grøn politik. 
- Mere fokus på madspild (at grøntsager ikke skal være kønne for at kunne blive solgt). 
- Mindske tabet af brugbare salgsvarer fra virksomheder. Det er et problem i dag at det tilsyneladende er billigere for virksomheder at aflevere deres brugbare salgsvarer som skrald ude på Affaldsterminalen end at sælge dem. Det er vist grundet en momsafgift der er pålagt salget af varerne. Fx fine møbler og fine vaser, i perfekt stand. Så det bør ændres, enten i lovgivningen eller hos virksomheden ved at aflevere til outlet, genbrug eller velgørenhed i stedet for.
- Mini-konferencer, workshops, foredrag med fokus på klima og hvordan man som forbruger kan agere anderledes og mere klimavenligt. Fx lækre vegetarretter, undgå madspild, forbrug, genanvendelige materialer o. lign.
- Reduktion af vandforbrug i private husstande:
- Der eksisterer allerede komplette systemløsninger der gør det muligt for husejere at opsamle og bruge regnvand til toiletskyl, havevanding, bilvask og tøjvask mm.
- Kommunen kan gøre det fordelagtigt for husejere at investere i regnvandssystemer. Fordelene kunne f.eks. være en tilskudsordning samt et kommunalt regelsæt der gør det ukompliceret at ansøge om og gennemføre installationen.
- En "reklame-kampagne" skal oplyse borgerne om mulighederne med regnvand. Ved opstart kunne man lave nogle enkelte installatoner hos frivillige husejere for på den måde at høste erfaringer og dokumentere hvad der er krævet i forbindelse med installation og daglig drift."
- Nedsætte mængden af vand, der bruges, og etablere løsninger til genbrug af vand
- Nogle virksomheder kunne godt bruge hjælp med det grønne regnskab, viden om bæredygtige materialer eller ansøgningshjælp til midler, der kan fremme den grønne omstilling. Her kan kommunen hjælpe, og der kan etableres et "task force", hvor virksomheder, med økonomisk hjælp fra kommunen, rådgiver om grøn omstilling. Og kommunen kan holde et fælles arrangement med DI med fokus på klima/bæredygtighed, evt. hvor "spirer" møder etablerede virksomheder.
- Opfordr private bygherrer til at efterspørge retur-ordninger og stille krav om kortlægning af mulige genanvendelser inden nedrivning (fx af beton) så det kan genanvendes. Mere direkte genbrug af bygge- og anlægsaffald fx mursten.
- Oprette et ”klunserpas” til SMV’er, så flere fraktioner kan gå til direkte genbrug.
- Pant på tøj.
- Mærkning af mad i supermarkeder, der viser forbrugerens CO2-forbrug for den enkelte vare.
- Poser til tomme flasker.
- Højere miljø krav til nybyggeri i forhold til nu.
- Mulighed for at sortere blød plast (ekstra skraldespand til de private hjem).
- Stille krav om at bøger, aviser, reklamer m.m. skal fremstilles af genbrugspapir/pap
- Mere fokus på at reparere ting der går i stykker i stedet for at købe nyt, fx møbler, tøj, elektriske apparater m.v. Hjælp til opstart af “reparations-værksteder” rundt om i kommunen.
- Prioriter lokale råvarer i butikkerne (frugt, grønt og kød).
- Randers Kommune brander sig på bæredygtighed - bæredygtig by. En del af vores DNA, for at fastholde/tiltrække borgere og erhverv.
- Randers Kommune kan afholde fælles arrangement med DI for virksomheder med fokus på klima/bæredygtighed, evt. hvor "spirer" møder etablerede virksomheder.
- Randers kommune kunne arbejde på at ændre loven, fx så kommunen må håndtere al erhvervsaffald.
- Randers Kommune skal gå all in på verdensmål 4.7 (”Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme en bæredygtig udvikling, bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og en bæredygtig livsstil”). I stil med demokratisk dannelse skal vi have bæredygtig dannelse – samarbejde mellem Børn og Skole, Affaldsskolen og andre skoletjenester (og måske flere).
- Randers Kommune skal inspirere borgerne til bæredygtigt byggeri.
- Randers Kommune skal opnå landets højeste genanvendelsesprocent.
- Samarbejd med borgere, udviklere og investorer om etablering af bofællesskaber med fokus på bæredygtighed.
- Samarbejd med forsyningsselskaber, leverandører, rådgivere m.fl. om uafhængig energi-rådgivning til borgere med olie- og naturgasfyr. Sæt spot på udvalgte landsbyer, og hold evt. temadage.
- Samarbejde med caféer og restauranter om at minimere engangsservice til fx smoothies og kaffe. Der kan evt. være mulighed for at købe termokrus, der kan anvendes flere gange – så skal man bare huske at tage det med, næste gang man vil have kaffe.
- Virksomheder, der ikke følger CO2-retningslinjer, bør få en bøde/ekstra afgifter. Virksomheder, der derimod følger retningslinjerne, bør belønnes med en kontant bonus.
- Skab gode fysiske rammer for virksomheders affaldssortering.
- Virksomheder skal mindes om muligheden for at kunne brande sig som CO2-neutral (fx ved infomøder).
- Sortering af affald i naturområderne for øget genanvendelse.
- Spare på vand. Tænke over forbrug af vand generelt.
- Stop eksport af affald fra Randers Kommune.
- Styrk direkte genbrug. Genbrugsbørs/materialebank på affaldsplads, eller byttecentraler på institutionerne. Genbrugs-Hjem&Fix. Partnerskab om rammerne for reparationsværksteder (kommunen kan bidrage til at skabe lokaliteter) og dialog med butikker om salg af genbrugsvarer.
- Der skal arbejdes med at få folk til at ændre livsstil og tænke over hvad man kan gøre i hverdagen ved at bruge de grønne løsninger, som allerede findes.
- Sørge for, at affald sorteres og ikke smides i naturen.
- Tage kortere bade - eller generelt spare på vandet.
- Tiltag kan følges op med temauger i skolerne omhandlende klima og hvilke små ting man selv kan gøre for at udlede mindre CO2.
- Udbred viden til borgere om energieffektivisering, fx via ejendomsmæglere, banker, byggemarkeder og kontakten til kommunen.
- Uddel en bæredygtighedspris til den virksomhed/landbrug/medarbejder/forsyningsselskab/borger, som går forrest inden for grøn produktion/cirkulær økonomi eller bæredygtigt forbrug.
- Udenfor sorteringssystem til erhverv (ensartethed).
- Udsortering af folie/blød plast fra restaffaldet, så vi kan opnå en reduktion i afbrænding af plast og en større genanvendelsesprocent.
- Udvikl app til reduktion af madspild (forbruger til forbruger, overskudsvarer og færdigretter, udbyder bestemmer selv, om det skal være gratis eller koste noget, lokalt så transport holdes minimalt).
- Stop brugen af sølvpapir, med inspiration fra kristrup Skole, der det sidste halve år har arbejdet med at stoppe brugen af sølvpapir, og p.t. har underskrifter fra ca. 65% af skolens forældre, der støtter elevrådets idé.
- Alle bygninger, der bygges i kommunen, skal have visse krav til at byggematerialer er klimaneutralt fremstillet eller lavet af genbrugsmaterialer.
- Undgå produkter, der helt eller delvist medfører brug af fossile varer.
- Stille krav til de produkter der sælges i butikkerne om at de skal være bæredygtigt fremstillet fra start til slut - både mad, tøj, elektronik, møbler m.v.
- Ved indsamling af tekstil: Stille krav til indsamlerne om tekstilets flow. Kravene skal bero på, at indsamlerne skal tilstræbe, at en høj andel går til direkte genbrug, mens den resterende del går til genanvendelse. Randers Kommune vil desuden indgå i samarbejde med relevante aktører inden for tekstilbranchen, der kan være med til at sikre, at det resterende tekstil afsættes til genanvendelse, og dermed ikke forbrændes i de blandede affaldsstrømme.
- Ved produktion af nye varer, så skal virksomheder tænke på materialer (f.eks. genanvendelse) og miljøet, herunder livscyklus for produktet og holdbarhed.
- Ved samling af enheder på én stor matrikel vil der kunne bygges energirigtige bygninger.
- Øget klimabevidsthed med kunst i det offentlige rum, som fx gågaden og Østervold.
- Gennem Klimaliga styrkes partnerskaber og aktører, der arbejder med grøn omstilling.
- Klimaalliance på tværs: Hvordan kan målet om reduktion af CO2 nås i Randers? Vigtige aktører: Gå sammen! Gør som Thy: https://www.thisted.dk/Nyheder/2020/December/08122020%20-%20Klimaalliancen%20Thy.aspx. Målet er - At identificere de bedste forudsætninger for, at virksomheder og borgere i Thy kan levere 70% CO2-reduktion på tværs af sektorer og skabe et Thy med et stærkt og innovativt erhvervsliv frem mod 2030.
- Koordinering af klimaindsatsen, med samarbejde mellem kommuner, virksomheder, borgere og organisationer - samle ressourcer, viden, cases, evt. "klima-app".
- Skrue ned for varmen om natten.